DLG slår landmand i retssag om foder

Formanden for Dansk Svineavl, Bo Kibsdal, har tabt en retssag mod DLG om en særlig foderblanding. Retten frifandt DLG fra ansvar om manglende tilvækst hos avlssvin.
Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Manglende tilvækst blandt svin og utilpashed i besætningen var ikke DLG's ansvar, efter formand for Dansk Svineavl, Bo Kibsdal, havde købt en ny foderblanding hos selskabet.

Det har Københavns Byret i dag fastslået.

Således skriver Landbrugsavisen, der har fået dommen bekræftet af Bo Kibsdal.

Bo Kibsdal havde købt en ny foderblanding fra DLG i 2017 og begyndte at opleve, at avlsbesætningen i Jerslev i Nordjylland ikke reagerede som forventet.

Derfor lagde formanden for Dansk Svineavl sag an mod DLG i 2019 for et tab på 4 mio. kr. for dyrenes manglende præstationer.

Københavns Byret mener dog ikke, at der er bevis for, at DLG har ansvaret for besætningens ineffektivitet, hvorfor grovvarekoncernen blev frikendt.

Ifølge Landbrugsavisen har Bo Kibsdal endnu ikke haft tid til at læse dommen på 37 sider, hvorfor han endnu ikke har besluttet, om han vil anke sagen. DLG har over for mediet ikke ønsket at kommentere.

Landmænd får yderligere erstatning i kommunesag 

Gør alvor af trussel: Organisationer sagsøger Danish Crown 

Svineproducenter vil se politisk velvilje efter aflivet minkerhverv 

Landmænd revser Landbrug & Fødevarer for ejerskab af svinefirma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også