Halmselskab går på opkøbstogt i Sønderjylland

Easy Agricare har købt sig ind i et selskab i Sønderjylland, og herfra er der planer om at øge salget til Tyskland.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der er planer om øget salg i Danmark og potentialt Tyskland hos virksomheden Easy Agricare fra Mors, der leverer halm og strøelse til landbruget.

Virksomheden har netop overtaget Sønderjysk Tørreindustri i Løgumkloster, og tanken er, at det nye ejerskab skal udvide sit salgsområde fra Sønderjylland til at dække syd for grænsen.

Det skriver Landbrugsavisen.

"Til dags dato har Sønderjysk Tørreindustri kun arbejdet med salg i Sønderjylland, men det ligger kun 25 kilometer fra grænsen, hvor der er et relativt stort marked for strøelse til især de mange mælkeproducenter i Slesvig-Holsten, så det ligger geografisk godt for os. Det salg, vi har i dag i Tyskland, er primært i små sække, man køber hos en grossist. Det vi vil kigge på nu er bulk-leverancer direkte til landmændene." siger Lars Sørensen, der nu er direktør i begge selskaber til avisen.

Det sønderjyske selskab har efter overtagelsen skiftet navn til Sønderjysk Halmindustri.

I 2020 havde det sønderjyske selskab en bruttofortjeneste på 4,2 mio. kr. og kom ud med et overskud på 1,3 mio. kr.

Moderselskabet Easy Agricare havde for regnskabsåret 2019/20 en bruttofortjeneste på 4,4 mio. kr. og kom ud med et overskud på 1,1 mio. kr.

Begge selskaber er ejet af Fransbjerg Energy, der er ejet af Søren Rasmussen og som er investor i en lang række selskaber inden for landbrug.

Strøelsesselskab har fået ny ejer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også