Professor kritiserer landbrugsplan: Den er for langsom og urealistisk

Regeringen erkender "betydelig usikkerhed" i egen plan, som skal mindske landbrugets klimaaftryk.
Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn | Foto: Mads Claus Rasmussen
Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn | Foto: Mads Claus Rasmussen
videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten

En stribe fagfolk tvivler på realismen i det landbrugsudspil, som ifølge regeringen skal reducere CO2-udledningen med 7,1 mio. tons i 2030.

Regeringen erkender selv, at det er behæftet med "betydelig usikkerhed", fordi 5 af 7,1 tons skal findes via nye teknologier, der afsættes 700 mio. kr. til at forske i. En af dem er f.eks. pyrolyse, der kan omdanne husdyrgødning og halm til brændstof.

Klimarådet har i år kritiseret, at regeringen satser for meget på ny teknologi for at nå målet i klimaloven om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Alligevel er det altså det bærende element i landbrugsudspillet, skriver Jyllands-Posten.

"Vi har mere end travlt. Det er det, der bekymrer mig. For er der i virkeligheden vilje til at sætte skub på forskning og innovation? Jeg kan tvivle," siger Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet.

Regeringen vil derudover reducere 1,6 mio. tons CO2 via det, der omtales som kendte virkemidler. Det er f.eks. at tage de mest klimaskadelige lavbundsjorde ud af landbrugsdriften. Regeringen har som mål at udtage 88.500 hektar, men det bliver meget svært, vurderer Mogens H. Greve, sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn fastholder, at planen er realistisk.

Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også