Sydbank-strategi har reddet 50 landmænd fra konkurs

Over de seneste fem år har banken fra Aabenraa kunne redde 50 ud af 70 landmænd, der var tæt på konkurs med ny strategi.
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Siden 2016 har Sydbank arbejdet med en ny strategi, der skulle hjælpe konkurstruede landmandskunder. Det har givet pote for banken, der i perioden har reddet 50 ud af 70 landbrug fra Syd- og Sønderjylland.

Banken fik blandt andet overtalt landmændene til at konvertere gæld til låneansvarlig kapital, der først skulle indfries efter fem år. Den ansvarlige lånekapital blev afskrevet i bankens regnskab med 634 millioner kroner.

Det skriver JydskeVestkysten.

"De landmænd, vi tog ind i den her model, var nogen, der stod overfor en afvikling eller konkurs. De var egentligt effektive, men havde simpelthen for meget gæld, og det var derfor svært at se, at landbruget kunne reddes hjem på den lange bane," fortæller Bjarne Larsen, bankdirektør i Sydbank til avisen.

I en pressemeddelelse fra banken fremgår det, at Sydbank nu åbner op for mere landbrugskunder.

"Vi har i en årrække været forsigtige overfor at tage nye landbrugskunder ind. Men den positive udvikling, vi oplever nu, betyder, at vi har plads på bøgerne til flere gode erhvervskunder inden for landbruget," siger Bjarne Larsen i meddelelsen.

Sydbank har udlån til landbrug for omkring 2,7 mia. kr.

Sydbank henter millioner fra minkavlere og femdobler overskud

Mink kan give stor tilbageførsel for Sydbank

Banker og minkavlere kan trække i arbejdstøjet efter aftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også