
Der skal være arbejdsro for de 60 minkavlerne, der har bankkonto i Sydbank på landsplan.
Bankers bekymring for minkbranchen vokser
Det fortæller områdedirektør for landbrug i banken, Brian Skov Nielsen til JydskeVestkysten.
"Lige nu giver vi minkavlerne arbejdsro og bakker dem som udgangspunkt op med likviditet. De skal ikke være nervøse for, at vi pludselig strammer grebet," siger han til avisen og tilføjer, at det er op til avlerne at vurdere, om de vil pelse dyr til denne sæson
Banken forventer, at kompensation eller erstatning til minkavlerne vil dække kundernes udgifter på den korte bane.
Brian Skov Nielsen og Sydbank har tidligere sammen med en række banker over for AgriWatch ytret stor bekymring med branchens fremtid.
Ifølge Danmarks Statistik havde de 792 minkavlere med fuldtidsbedrifter en samlet gæld i 2019 på 1,8 mia. kr. I gennemsnit skyldte de 13,2 mio. kr. i banken, hvoraf 8,2 mio. kr. var realkreditgæld.