AgriWatch

Prisen på minkskind stiger igen på auktion

Skindprisen på denne uges auktion hos Kopenhagen Fur har oplevet en stigning på 20 pct. Tendensen vil fortsætte, siger direktør.

Foto: PR

Skindpriserne oplever en opadgående kurve hos Kopenhagen Furs auktion, der løber af staben i denne uge.

Selskabets adm. direktør, Jesper Lauge Christensen, fortæller til Børsen, at prisstigningen lyder på 20 pct. sammenlignet med auktionen i februar.

"Så har vi nået et leje, hvor det er ved at være sjovt, og hvor avlerne af skindene også tjener penge på de skind, de har investeret i at producere," siger Jesper Lauge Christensen til mediet.

Direktøren forventer, at kurven vil fortsætte op, da der har været et godt detailsalg i Kina, Korea og USA. Samtidig vil prisen blive presset yderligere op på grund af det faktum, at danske minkskind snart forsvinder for bestandigt.

Prisen på de danske skind ligger på omkring 330 kr., og direktøren forventer, at auktionen vil give en lille mia. kr. i omsætning.

Det var på et pressemøde i november, hvor statsminister Mette Frederiksen udmeldte, at alle mink skulle slås ned i frygten for mutationer i coronavirus.

Det var en "de facto nedlukning af branchen" ifølge formand for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen.

I januar blev en række af Christiansborgs partier enige om en erstatningsaftale, som løber op i omkring 19 mia. kr. til minkerhvervet og følgeindustrien.

Mere fra AgriWatch

Krenkerup Gods dropper økologien

I 2017 valgte Krenkerup Gods på Lolland at omlægge en del af planteavlen til økologisk drift, men nu bliver den beslutning dog rullet tilbage. "Hovedårsagen er, at der ikke er penge i det," lyder begrundelsen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch