Opgravning af mink kan blive dobbelt så dyrt

Regningen for at grave døde mink op igen efter af massegrave kan løbe op i det dobbelte. Venstre er rystet
Foto: Morten Stricker/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Stricker/AP/Ritzau Scanpix

Oprindeligt var udgiften anslået til at være på omkring 80 mia. kr. for at grave døde min op ved ved Holstebro og Karup.

Men i budgetansøgningen beløbet vokset til 150 mio. kr.

Det skriver Jyllands-Posten, der også skriver, at Venstre og DF ønsker ministeren i samråd.

"Måske for at slippe for at erkende, at man havde valgt en miljøskadelig løsning ved at grave dem ned. Men ved at vente er det tilsyneladende blevet en endnu større opgave. Miljøskaden er sket, minkene er blevet flydende og er begyndt at sive, og man er nødt til at grave et langt større jordareal op, og det bliver dyrere. Det er ikke atomfysik," siger Thomas Danielsen (V), næstformand i Finansudvalget og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, til avisen.

Fødevarestyrelsen afviser over for avisen, at en højere budgetramme er udtryk for, at det nødvendigvis bliver dyrere at løse opgaven.

I sidste uge kom det frem, at det nye udvalg i Folketinget, der skal håndtere undersøgelsen, var blevet nedsat. Udvalget skal undersøge forløbet, hvor der blev givet ordre til at aflive alle mink i Danmark. Udvalget blev nedsat på et møde i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og har et medlem for hvert parti i Folketinget.

Det er blandt andre Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, retsordfører Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet, Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, og fra De Radikale Andreas Steenberg.

Granskningsudvalget blev skabt, da flere partier i Folketinget krævede en undersøgelse af forløbet i minksagen.

Embedsmænd skal se på mørklægning af minkaflivninger

Nordjysk minkavler vil have afklaring i år

Nyt udvalg i Folketinget er nedsat for at håndtere minksag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også