AgriWatch

Svineeksport til Kina reddede samlede fødevareeksport

Danske slagteriers eksport af svinekød til Kina kan tage æren for, at fødevareklyngens eksport kun faldt 1 pct. i et svært coronaår.

Foto: Katinka Hustad/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Kød, tæer og ører fra danske svin til Kina gjorde udslaget for, at coronakrisen ikke skar en større luns af den danske fødevareklynges eksport i 2020.

Danske slagteriers eksport af svinekød til Kina steg med 46 pct., og det har været medvirkende til, at den samlede fødevareklynges eksport kun faldt med 1 pct. i 2020 sammenlignet med året forinden, skriver Børsen.

Den danske fødevareklynges eksport for 2020 lød på 167,8 mia. kr., hvor den året forinden var på 169,6 mia. kr., hvilket var rekord.

"Vi troede ved indgangen til 2020, at vi skulle sætte rekord igen – efter den rekordhøje eksport på næsten 170 mia. kr. i 2019. Men så ramte coronapandemien. Lige nu er der stadig usikkerhed på markederne, bl.a. om hvornår der igen åbnes fuldt op for fødevarevirksomhedernes salg til foodservicesektoren med hoteller, restauranter, kantiner osv. Men en ny eksportrekord her i 2021 er absolut en mulighed," siger Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, til mediet.

Hos Danish Crown, der har stået for langt størstedelen af svineeksporten til Kina er der også høje forventninger til eksporten i år.

Ifølge Lars Albertsen, der er salgsdirektør hos slagterikoncernen er der lagt op til en stor efterspørgsel fra Kina og andre lande i Østen.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch