11. marts 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen (S) et historisk pressemøde, da hun meldte ud, at Danmark skulle lukkes ned.

Siden er der gået et år, hvor ord som samfundssind, mundbind og coronatræthed er blevet en naturlig del af det danske vokabularium.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Mens året har sendt nogle brancher i knæ, har andre vundet ved de ændrede forbrugsvaner.

Også internt i fødevareklyngen har der været vindere og tabere, men alt i alt har branchen været nogenlunde nådigt ramt i forhold til mange andre.

Det vurderer Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer. Ifølge ham har den danske fødevareklynge mest af alt været påvirket på eksportmarkederne, hvor især salg af bedre udskæringer af kød, fisk og skaldyr til foodservice har været ramt.

"Vi estimerer, at coronakrisen har kostet fødevareklyngen 14-15 mia. kr. det første år. Det er vores bud, og det er nok et ret godt bud," siger Frank Øland, der har lavet estimatet for AgriWatch.

Han understreger, at det aldrig er til at sige, hvordan tallene havde set ud, hvis det ikke havde været for corona.

Danish Crown mærket

Blandt de selskaber, som har mærket konsekvenserne af coronakrisen på eksportmarkederne er slagteriselskabet Danish Crown.

"På visse markeder har vi oplevet tilbagegang i størrelsesordenen 20-30 pct., og det handler om de dyre udskæringer og de begrænsede muligheder for at levere dem til de segmenter, hvor efterspørgslen normalt er størst," siger Finn Klostermann, adm. direktør i Danish Crown Beef.

Han fortæller, at det har sat sig i noteringen til danske landmænd, som er faldt 10-14 pct. alt efter, hvilken kategori af dyr der er tale om.

Det skyldes, at koncernen ikke kan eksportere det, som den plejer. Samtidig tager det tid at få kompasset indstillet, når nye forbrugermønstre dukker op med et fingerknips.

"Forbrugernes adfærd og forbrug har ændret karakter, men der har været lige så mange forbrugere blot med andre forbrugsmønstre - både på hjemme- og eksportmarkederne. Traditionelt har vi vores samhandel med sydeuropæiske kunder i grossistleddet i foodservicesektoren. Det at konvertere til detailhandlen i Sydeuropa har vist sig vanskeligt. Det er lykkedes i et vist omfang, og forretningen er ikke gået i stå, den er bare blevet markant mindre. Vi har løst det ved at rykke det over i detailmarkedet herhjemme, og hvor det kunne lade sig gøre i Tyskland og Sydeuropa," siger Finn Klostermann.

År to bliver bedre

Et år efter den første nedlukning er vaccinerne begyndt at rulle ud, og i mange lande nærmer genåbningerne sig i større eller mindre grad.

Det gør, at forventningerne til fødevareklyngens eksport det kommende år er større hos Frank Øland.

"Det næste år ser væsentligt mere positivt ud. Priserne er i bedring, og vi regner med, at markederne begynder at åbne op henover forår og sommer. Der bliver nok ikke fuld belægning på hotellerne i Sydeuropa, og det påvirker selvfølgelig efterspørgslen på de markeder," siger han og tilføjer:

"Efter et svært første år med corona, så ser vi væsentligt mere lyst på år to. Vi havde håbet på, at fødevareklyngens eksport i 2020 ville være 180 mia. kr. Det nåede vi slet ikke, men hvis man kigger på år to med corona, altså fra i dag, så tror vi godt, vi kan nå op omkring det niveau," siger Frank Øland.

Han hæfter sig blandt andet ved, at smågrisepriserne er begyndt at stige med en forventning om, at der til sommer skal sælges en del svinekød.

Også Danish Crown Beef ser positivt på det kommende år med tanke på den seneste sommer, hvor store dele af samfundet opererede på næsten normale vilkår.

"Jeg har en forventning om, at når vaccinationerne begynder at virke, smittetallene er lave og varmen kommer, kunne man have de optimistiske briller på og tro, at det kunne ske igen," siger Finn Klostermann.