Britisk fødevareeksport styrtdykker efter brexit

Størstedelen af den britiske eksport af ost er forsvundet som følge af brexit, viser ny analyse. Det vækker hård kritik fra underkomité, at eksporten af landbrugsfødevarer oplever så mange gnidninger.
Brexit er gået hårdt udover den britiske osteeksport, der er faldet fra 45 mio. pund til 7 mio. pund i januar. | Foto: Stine Bidstrup/UDL
Brexit er gået hårdt udover den britiske osteeksport, der er faldet fra 45 mio. pund til 7 mio. pund i januar. | Foto: Stine Bidstrup/UDL
AF RITZAU FINANS

Britiske eksportvarer som whisky, ost og chokolade har lidt de største tab efter brexit.

Det viser tal fra den britiske toldstyrelse HMRC, skriver The Guardian.

Analysen fra Food and Drink Federation (FDF) viser, at eksporten af ost i januar er faldet fra 45 mio. pund - svarende til knap 399 mio. kr. - til blot 7 mio. pund.

Samtidig er eksporten af whisky faldet fra 105 mio. pund til 40 mio. pund, mens chokoladeeksporten er faldet til 13 mio. pund fra tidligere 41,4 mio. pund.

Eksportfaldet skyldes ifølge FDF en kombination af brexit og en svækket efterspørgsel i EU som følge af tvangslukninger i restaurationsbranchen.

Analysen kommer i kølvandet på tal fra den britiske statistikstyrelse, ONS, hvoraf det fremgår, at handlen mellem Storbritannien og EU i januar faldt med 40,7 pct. i forhold til december.

"Vi er utilfredse med, at sektoren for landbrugsfødevarer står foran så store gnidninger i handlen," siger Lord Teverson, der er formand for en underkomité i House of Lords, til The Guardian.

"Stigningen i papirarbejde og påkrævede forberedelser til eksport af mad og landbrugsvarer til EU byder på svære udfordringer - særligt for små forretninger," fortsætter han.

Værst er det gået ud over handlen med Irland, oplyser FDF, mens Tyskland og Italien ligger tæt efter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også