Fond og pensionskasser om ny lånepulje: "For tidligt at spå om"

Det er uvist, om der kan komme en ny version af Dansk Landbrugskapital. Ifølge landbrugsdirektøren har der endnu ikke været dialog med investorerne om muligheden.
Foto: PR-foto PKA
Foto: PR-foto PKA

Bliver Dansk Landbrugskapital en enlig svale?

Det er et spørgsmål, som rejser sig med et år tilbage af den første pulje på nu 700 mio. kr. Vækstfonden har fået et år mere til at få over 400 mio. kr. ud at arbejde.

Men ifølge landbrugsdirektøren i Vækstfonden, Lene Gade Hovmøller, er det ikke afklaret, om der er en ny version af lånepuljen.

"Nu kigger vi på den opgave, der ligger foran os, og så må vi se efter det her år, hvor DLK ikke er en mulighed længere. Så tager vi det op. Det er for tidligt at sige noget om. Der skal være behov for det, og det er vigtigt, at vi får det behov frem i lyset. Det signal om behovet skal også komme fra landbruget," siger Lene Gade Hovmøller.

Hun har ifølge eget udsagn ikke haft dialog med investorerne omkring en ny omgang penge.

"Det er for tidligt endnu at have dialog med investorerne. Vi kigger kun på opgaven, vi har foran os nu," siger Lene Gade Hovmøller.

Oprindelig var der en mia. kr. i lånepuljen. Halvdelen af pengene i Dansk Landbrugskapital kommer fra staten, mens den resterende halve milliard kommer fra Pensionskasserne ATP, PKA, PensionDanmark og Industriens Pension.

Men beløbet er som nævnt reduceret til 700 mio.kr. i forbindelse med forlængelsen af lånepuljens løbetid.

Direkte adspurgt om muligheden for at tage en ny svingom med Dansk Landbrugskapital siger to af pensionskasserne.

"Det har vi ikke taget stilling til, da vi ikke er bekendt med nogle planer om det, men som udgangspunkt skal afkast og risikoprofil passe ind i vores portefølje, hvis det skal være relevant for os," lyder det fra underdirektør i ATP, Niels Konstantin Jensen i en skriftlig kommentar.

Anette Eberhard, der er chef for PKA's særlige enhed for alternative investeringer, kaldet PKA AIP, siger:

"Det er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt," siger hun.

Fond får et år mere til at investere millioner i landbruget

Vækstfonden gør klar til mange investeringer i landbrugsselskaber

Pensionsselskab skyder rekordstort milliardbeløb i dansk solcelle-eventyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også