Formand: "Svært at se en lang fremtid for Kopenhagen Fur"

Selv om Kopenhagen Fur de kommende to år fortsat vil være et selskab i drift, er udsigterne for firmaet på længere sigt usikre. Det fortæller formanden for selskabet, der er ejet af minkavlere, som om 10 dage ikke vil være minkavlere længere.
Foto: PR Kopenhagen Fur
Foto: PR Kopenhagen Fur

Verdens største producent af minkskind står om 10 dage i en situtation, hvor der ikke er flere mink i husdyrproduktionerne.

Derfor er den langsigtede fremtid for verdens største minkauktionshus, Kopenhagen Fur, usikker, fortæller formanden i selskabet.

"Det betyder, at det er svært at se en lang fremtid for Kopenhagen Fur. For avlerne betyder det jo, at de er arbejdsløse om ti dage, men Kopenhagen Fur vil i hvert fald have minkskind, der skal sælges i 2021 og 2022," siger formand i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, til AgriWatch.

Tage Pedersen fortæller, at alle auktioner vil ske som planlagt, som det ser ud nu.

Halvdelen af den danske minkproduktion bliver pelset, vurderer Tage Pedersen. Han forventer dermed et udbud på omkring 15 millioner skind i 2021.

Det kommer sandsynligvis til at øge priserne på skind, fortæller han. Kopenhagen Fur har i 2020 solgt omkring 12 mio. skind, mens der var udbudt omkring 18 mio. skind.

Fra at have toppet med 968 mio. kr. i 2012/13 leverede Kopenhagen Fur i 2018/19 den laveste omsætning siden 2010.

De danske pelsavleres auktionshus fik nemlig en omsætning på 532 mio. kr. – et fald på 9 pct. sammenlignet med året før.

Kopenhagen Fur har planlagt fire auktioner i 2021 med start i februar.

Reduceret selskab

Auktionshuset har tidligere meldt ud, at der ville ske fyringer i selskabet efter et skidt 2020, der har været særligt præget af coronavirus.

Tage Pedersen kan dog endnu ikke fortælle yderligere om omfanget af fyringerne.

"Kopenhagen Fur bliver reduceret, men vi har ikke en vurdering af hvor meget," siger formanden.

Kopenhagen Fur har omkring 400 ansatte. Der avles i dag mink på 1139 farme i landet.

Selskabet af ejet af minkavlere, men da fremtidens minkavl i Danmark muligvis nu forsvinder til stedse, kan der sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens fremtidige selskabsform.

Vil Kopenhagen Fur nu rykke sig løs fra at være ejet af minkavlere til at fungere i en ny selskabsform?

"Det ved vi ikke. Det kommer an på, om der er skind i fremtiden," siger Tage Pedersen.

Omkring 2600 personer er direkte heltidsbeskæftiget på danske minkfarme. Dertil findes en hel følgeindustri, som nu også går til grunde.

"Det er en lukning, det regeringen har lavet. En lukning med fuld erstatning, så de har købt et erhverv. De har købt vores virksomhed i år, der er bare ikke aftalt nogen pris, og det er problemet."

En verdensnyhed

Nyheden om, at Danmark skal aflive alle sine mink, er blevet bragt af både det britiske nyhedsbureau Reuters, det franske AFP, det amerikanske AP og det tyske dpa bringer historien.

Også BBC, The Guardian, CNN og The New York Times har skrevet historien om Danmarks planer om at aflive alle danske mink.

Derfor har Kopenhagen Fur også fået reaktioner fra sine kunder omkring situationen, fortæller Tage Pedersen.

"Det er en verdensnyhed. Vi har fået mange henvendelser fra Kina. De mener, det er blæst helt ud af proportioner. De har spurgt, om det virkelig kunne være rigtigt, at nogen er så tåbelige. Det er jo også deres levebrød, der forsvinder og deres job. De synes ikke, man skulle bekæmpe mink, men bekæmpe virussen blandt befolkningen, inden det løb af hænde," siger formanden.

Flere aktører har allerede sat spørgsmåltegn ved, om Danmark nogensinde vil sætte gang i minkproduktion igen, da flere nabolande også er gået imod minkavlen.

Erhvervets fremtid er derfor usikker i hele Europa ifølge Tage Pedersen.

"Det kan sagtens være, at minkproduktionen ophører i Europa, men hvordan Kina kommer til at reagere, er svært at sige," påpeger Kopenhagen Furs formand.

Minkproduktion er bandlyst i Storbritannien, Østrig, Kroatien, Slovenien, Luxemborg og Tjekkiet.

Afviklinger af produktioner finder sted i Makedonien, Serbien, Bosnien, Belgien, Holland og Norge.

Dertil er der lovforslag om bandlysning i landene Polen, Irland, Montenegro, Bulgarien, Litauen og Ukraine under behandling.

Verdenssalget af minkskind er halveret i 2020 

Frankrig følger i hollandsk fodspor og forbyder minkavl 

Kopenhagen Fur frygter ikke politisk modstand over for minkbranche

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også