Ingen nye coronasmittede minkbesætninger siden mandag

Smittetallet hos danske minkbesætninger har stået stille mandag til tirsdag.
Det skriver Fødevarestyrelsen i sin opdatering tirsdag. Derved er det samlede antal smittede minkbesætninger på 110, hvoraf 12 er blevet aflivet.
Antallet af mistænkte besætninger er steget fra 31 til 34.
Over weekenden registrerede Fødevarestyrelsen smitte på ni minkfarme.
Det er minkavlere selv, der står for aflivningen på de ikke-smittede besætninger. Det foregår med Fødevarestyrelsen som observatører.
Det er derimod Fødevarestyrelsen, som afliver smittede besætninger.