Mandag har Danmark taget fat på uge to i coronaundtagelsestilstand. Skoler og universiteter er lukkede, det samme er grænserne til nabolandene, og danskerne arbejder i stor stil hjemmefra.

Og selvom solen skinner fra en skyfri himmel, er der kulsorte skyer over økonomien. Forbrugertilliden er styrtdykket, mens ledigheden trods milliardhjælpepakker fra Christiansborg stiger i rekordfart.

Nu er erhvervsorganisationen Dansk Industri for første gang klar med et bud på, hvor stor den samlede regning for coronavirussen kan ende med at blive for det danske samfund. Organisationen har regnet på svarene fra DI’s virksomhedspanel, hvor virksomheder angiver deres forventninger til fremtiden.

Forventningerne svarer ifølge DI til et fald i BNP på syv procent, svarende til et tab på næsten 155 mia. kr.

”Der er ingen tvivl om, at virksomheder på tværs af alle brancher føler sig hårdt ramt. Marts bliver slem, men anden kvartal bliver rigtigt hårdt, og det er især fordi, der er lukket rigtigt meget ned: Forsyningsruter, kunder, der ikke kan komme, og underleverancer, der begynder at udeblive,” siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

DI’s spørgerunde er foretaget mellem 16.- 17. marts og altså før regeringens udmelding d. 17. marts om yderligere restriktioner – her indførte regeringen blandt andet forbud mod forsamlinger på over 10 personer. Samtidig er svarene indsamlet, før et enigt Folketing i torsdag i sidste uge vedtog en historisk hjælpepakke på 100 mia. kr. til erhvervslivet, der blandt andet sikrer kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende, der oplever meget store fald i omsætningen, og kompensation for en del af virksomhedernes faste udgifter, hvis de er meget hårdt ramt af coronakrisen.

Har de politiske hjælpepakker slet ikke nogen positiv effekt?

”Det vil de have, og der har vi jo en lille disclaimer, at vores svar er samlet ind før den seneste hjælpepakke i sidste uge. Omvendt er der jo også indført et strammere forsamlingsforbud.”

Allerede hårdt ramt

Analysen viser også, at dansk økonomi allerede er hårdt ramt af de politiske restriktioner som følge af coronaepidemien. DI forventer, BNP samlet set ventes at falde med 6 procent i marts, svarende til ca. 11 mia. kr.

I 2. kvartal vokser tabet til 9 procent af BNP eller ca. 52 mia. kr., viser beregningerne i analysen.  Nedgangen for hele året er mindre end nedgangen i 2. kvartal, hvilket betyder, at der forventes en lille genopretning i andet halvår af 2020.

”Vi har også spurgt virksomhederne om deres forventninger for hele året, og der er nedgangen lidt mindre end for andet kvartal. Så forhåbentlig kan der komme lidt fremgang i andet halvår,” siger Allan Sørensen og fortsætter:

”Men det er værd at hæfte sig ved, at der er en rigtig stor andel, der svarer ”ved ikke” – især jo længere frem vi kigger - hvilket også vidner om, at det er en meget uoverskuelig situation, og at virksomhederne står med meget store udfordringer lige nu, men når de skal vurdere fremtiden så er det altså svært. ”

Der har været talt meget om, hvor langvarig nedturen skal være. Siger analysen noget om det?

”Vi har spurgt til hele 2020, og der forventer virksomhederne over en bred kam tilbagegang. Den bliver lidt mindre end for andet kvartal, men starten af året var selvfølgelig ikke ramt, og forhåbentlig kommer der også en sidste halvdel af året, der ser lidt bedre ud.”

Tilbage til normalen

DI har også spurgt virksomhederne, hvornår de forventer en tilbagevenden til en normal omsætning, når først smitten fra coronavirusset er blevet inddæmmet og kommet under kontrol.

”Kun 10 pct. svarer, at de vil være tilbage med det samme. De fleste håber at være tilbage på normal omsætning inden for et års tid, men der er altså en stor del, der svarer, at det kan tage et halvt til et helt år, og en betydelig del, der svarer, at det kommer de måske aldrig.”

Hvordan kan det være, at det kan trække sådan ud?

”Når nu man har fået styr på sygdommen, så skal virksomhederne jo igen have genåbnet forsyningskæder og have produktionen op at køre igen. Der er måske nogle investeringer, man ikke har foretaget, som man skal have reetableret. Mange frygter måske også, at kunderne måske også vil være lidt tilbageholdne i en periode.”

Hvor stor er usikkerheden om de prognoser?

”Når nu vi kigger fremad, så er usikkerheden stigende. Der er 20 pct., der svarer ”ved ikke”, når de skal vurdere hele året. Så selvfølgelig er der da usikkerhed. Der er jo også kommet hjælpepakker efterfølgende, der kan være med til at afbøde de effekter vi ser på økonomien. Vi kigger jo ind i et meget usikkert sygdomsbillede.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, PolicyWatch.)

Minister: Landbrugspraktikanter kan blive

Enighed om overenskomst på det private arbejdsmarked

DI: Fødevareproduktionen beviser at den er mindre konjunkturfølsom