En del af Watch Medier

AgriWatchonsdag8. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
20.03.2020kl. 12.49

Corona-krisen truer EU's nye budget

EU bliver efter alt at dømme nødt til at køre med et krisebudget næste år, for det virker usandsynligt at få et nyt syvårigt budget på plads i tide, som tingene står nu. Direkte landbrugsstøtte kan køre igennem i sin nuværende form til 2022.
af LOUISE WENDT JENSEN

BRUXELLES

En krise kommer sjældent alene. Det gælder også i forhold til EU's budget.

Først var det Brexit, som har gjort det overordentligt vanskeligt at få fastlagt et nyt EU-budget for 2021-2027.

Storbritanniens udmeldelse af EU har nemlig efterladt et gigantisk fremtidigt hul i EU's pengekasse, og det har betydet, at det indtil nu har været umuligt for EU’s stats- og regeringsledere at nå til enighed, om hvordan husholdningsregnskabet skal se ud for de kommende syv år.

I slutningen af februar endte statsoverhovederne med at gå fra hinanden med uforrettet sag efter to dages hårde forhandlinger.

Danmark er sammen med Holland, Sverige og Østrig de lande, der står allerhårdest på sin sag om ikke at ville afsætte mere end 1 pct. af BNI til budgettet. Og heraf skal mest gå til klima, styrkelse af EU’s ydre grænser og forskning, mens landbrug og administration godt kan skæres ned, mener "de sparsommelige fire".

Et land som Frankrig mener dog, at der absolut ikke må skæres mere hos landbruget, mens de central- og østeuropæiske lande ikke brænder specielt for klimaet og også vil have flere penge til landbruget og regionalstøtten.

Helt ny dagsorden

Da man skiltes sidst i februar, var forhåbningen dog stadig, at det endnu kunne lykkes at nå i mål med et budget for de næste syv år inden sommer, når alle havde været en tur i tænkeboks.

Men på mindre end en måned har dagsordenen ændret sig så dramatisk i Europa, at det nu virker umuligt.

"Alting er jo på standby lige nu, og der er ikke plads til andet end coronavirus og dens konsekvenser på den politiske dagsorden," siger Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, der dog er sikker på, at der bliver arbejdet på tingene bag kulisserne hos både formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og hans folk og i EU-Kommissionen.

Men han mener, vi skal hen til det tyske formandskab i efteråret, før vi kan forvente et udspil og forhandlinger, der reelt kan flytte sig.

"De er nødt til at kunne mødes fysisk, for det kræver bilaterale møder og korridorsnakke, at blive enige med de modsætninger og konflikter, der er. Videokonferencer kan kun bruges til at diskutere meget velafgrænsede ting, så hvis det skal klares på den måde, kræver det mindst fire-fem måneders forberedelse."

Det samme mener Derek Beach, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal hen til det tyske formandskab for at få det her i hus, og jeg tror ikke, det bliver før i december," siger han.

Alvorlige forsinkelser

Da EU-landene sidste gang forhandlede budget for 2014-2020, blev man enige om i februar 2013, og det var så sent, at flere EU-programmer måtte udskydes, fordi dele af budgettet ikke blev godkendt i tide.

Der skal nemlig gennemføres lovgivning på de forskellige områder, før penge kan udbetales, og det tager tid og vil ikke være realistisk at få på plads på meget få måneder, hvis budgettet først klappes af i løbet af efteråret eller lige frem først i december.

"Det vil resultere i alvorlige forsinkelser i gennemførelsen af programmer i 2021," siger Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Jan Høst Schmidts vurdering er, at vi kigger på en forsinkelse på omkring et år. I den periode kan man så, hvis der er enighed om det, køres videre efter det nuværende budget med udbetalinger til administration og pensioner i EU, humanitær bistand og til den direkte landbrugsstøtte. Det er de tre områder, der ligger allerede vedtagne regler for i 2021.

Strammere eller løsere?

Det store spørgsmål er så, hvad det er for et budget, vi kommer til at se, når det en gang ligger der.

For det er jo ikke fordi, der i mellemtiden er kommet flere penge mellem politikernes hænder. Tværtimod bruges der løs af EU-landens statskasser i øjeblikket for at afbøde effekterne af corona-virussen.

Men hvad det vil få af betydning, kan der være meget forskellige bud på, mener de tre forskere.

Jan Høst Schmidt mener det nok er mest sandsynligt, at det bliver "den moderne dagsorden", altså klima, forskning og styrkelse af de ydre grænser, der umiddelbart er i fare for at komme til at lide.

"De central- og sydeuropæiske lande vil holde på, at de skal have deres regionalstøttemidler. Man kan så få øremærket, at de fleste af dem skal gå til noget klimarelateret, men det er jo nok slet ikke nu, at klimaet står øverst på deres dagsorden. Samtidig kan man måske også forestille sig, at der kommer en stemning af: "Nu har vi lige haft en kæmpekrise. Lad os nu ikke lave et selvmål, men få nogle ting på plads". Men det fordrer, at Mette Frederiksen og Mark Rutte (Hollands statsminister, red.) giver sig sammen med tyskerne og accepterer noget, som ligner et budget på niveauet foreslået af Michel ved seneste topmøde altså 1,07 pct. af BNI," siger Jan Høst Schmidt.

Marta Pilati tror også, at corona-virussen kan ende med at gøre statslederne mere krisebevidste, og dermed løsne op for pungen.

"EU-lederne er jo i færd med at godkende et forslag fra Kommissionen om et særligt instrument, der giver EU-budgettilskud til lande til at tackle corona-krisen. Den reaktion demonstrerer EU-budgettets merværdi til håndtering af sundhedskrisen, som er et eksternt chok med en høj grænseoverskridende dimension. I det her tilfælde er handling på EU-niveau mere effektiv end mange handlinger på nationalt plan," påpeger hun.

Hun mener, at det demonstrerer, at det er vigtigt med elastik i EU-budgettet, så man har muligheden for at omdirigere finansiering til uforudsete udfordringer.

"Coronakrisen har derfor potentialet til at gøre det næste budget mere fleksibelt og muligvis overbevise skeptiske medlemslande om, at EU-budgettet faktisk er effektivt og nødvendigt," siger Marta Pilati.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch.)

Relaterede artikler:

  • Foto: Ludovic Marin/AFP / AFP

    EU-lande udsætter aftale om syvårsbudget

  • Mette Frederiksen | Foto: Aris Oikonomou/AFP/Ritzau Scanpix

    Mette Frederiksen om budgetsammenbrud: Jeg nægter at være i dårligt humør

  • Danmark og Sverige er blandt de lande, der kæmper for det mest restriktive budget, hvilket blandt andet rammer landmændene. | Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

    Landmændene holder vejret, mens EU’s stats- og regeringschefer slås i Bruxelles

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

”Der er et nyt regime. Det hele er ændret af krigen i Ukraine. Vi har altid bekendt os til, at man ved samhandel kan være med til at ændre styreformer. Det er vi kommet langt med gennem mange år. Men man må sige, at krigen i Ukraine har ændret på virkeligheden, så nu hænger forretning og politik sammen,” siger formand for DLG, Niels Dengsø Jensen. | Foto: DLG / PR
Andelsselskaber

DLG er klar til exit fra Kina

Geopolitiske forhold og politisk indgriben i markedspriser gør, at DLG er klar til at forlade kinesisk marked.
  • DLG lander rekordresultat: Runder 80 mia. i omsætning
  • DLG ændrer udlodning - flere penge skal ud til ejerne

For abonnenter

Foto: DLG/PR
Andelsselskaber

DLG lander rekordresultat: Runder 80 mia. i omsætning

For abonnenter

Foto: Peter Hove Olesen
Landbrug

Den tyske svinenotering får atter et skub opad

Foto: Casper Dalhoff
Andelsselskaber

DLG ændrer udlodning - flere penge skal ud til ejerne

For abonnenter

Industri

Thyregod frasælger aktiviteter til stor maskinfabrikant

Foto: Casper Dalhoff
Andelsselskaber

Thise: ”Det er ikke blevet mere sjovt at sælge økomælk de seneste måneder"

For abonnenter

Læs også

Planen er, og har hele tiden været, at Agrointelli skal sælges inden for 1-3 år, fortæller Agrointellis adm. direktør Jens Brylle. Virksomheden er allerede i tæt dialog med flere interesserede, herunder en række af de store spillere i industrien, lyder det. Her ses Mogens Rüdiger, formand for virksomheden.
Teknologi

Robotvirksomhed sigter mod at blive solgt om få år

Agrointelli søger et tocifret millionbeløb i ny investorrunde med henblik på yderlige vækst inden et eventuelt frasalg om få år, fortæller adm. direktør. 

For abonnenter

Foto: Winfried Rothermel/AP/Ritzau Scanpix
Industri

Leverandør til Skare-koncernen handlede kun mod kontant betaling

De seneste uger op til konkurser faldt købelysten hos pålægsvirksomhederne i Skare-gruppen, melder stor slagterikoncern.

For abonnenter

Foto: Peter Hove Olesen
Landbrug

Dansk grisebestand rammer laveste niveau i 25 år

Økonomisk trængsel resulterer i den mindste grisebestand i et kvart århundrede.

For abonnenter

Job

  • Selvkørende og erfaren Supply Chain Planner søges til international FMCG-virksomhed

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

Se flere jobs

Seneste nyt

  • Den tyske svinenotering får atter et skub opad – 15.24
  • DLG er klar til exit fra Kina – 15.01
  • Thyregod frasælger aktiviteter til stor maskinfabrikant – 13.25
  • DLG ændrer udlodning - flere penge skal ud til ejerne – 13.13
  • DLG lander rekordresultat: Runder 80 mia. i omsætning – 12.46
  • Thise: ”Det er ikke blevet mere sjovt at sælge økomælk de seneste måneder" – 12.01
  • Ministerium forudser dyk i amerikanske landmænds indkomst – 11.30
  • Arla-direktør peger på den største usikkerhed for mælkeproducenter i år – 11.01
  • Priserne stiger atter på toneangivende mejeri-børs – 10.35
  • Global maskinkoncern slår rekord i slutspurt – 10.00
  • L&F-viceformand tager to år mere i front for europæiske frøavlere – 09.25
  • Dansk grisebestand rammer laveste niveau i 25 år – 08.30
  • Svineanalytikere: Markedet forbliver usikkert i år – 07.58
  • Naturfredningsforening: Forkert at undtage pesticider fra PFAS-forbud – 07.31
  • Robotvirksomhed sigter mod at blive solgt om få år – 06.51
Flere nyheder

Job

  • Selvkørende og erfaren Supply Chain Planner søges til international FMCG-virksomhed

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

Se flere jobs

Watch Job

  • Legal Counsel til Danmarks Eksport & Investeringsfond (EIFO)

  • Revisor med minimum et par års erfaring

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Erfaren IT Supporter

  • Business Analyst

Se flere jobs

Kolofon

AgriWatch
Søg

Sektioner

  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Dorte Stenbæk Bro

db@agriwatch.dk

Tlf.: 2298 3108

  • Om AgriWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Job

Abonnement

Prøv AgriWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

agriwatch@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Læs mere om abonnement her

Adresse

AgriWatch

Mediebyen 3

8000 Aarhus C

Tlf.: 3330 8391

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © AgriWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
AgriWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge