AgriWatch

Corona-krisen truer EU's nye budget

EU bliver efter alt at dømme nødt til at køre med et krisebudget næste år, for det virker usandsynligt at få et nyt syvårigt budget på plads i tide, som tingene står nu. Direkte landbrugsstøtte kan køre igennem i sin nuværende form til 2022.

BRUXELLES

En krise kommer sjældent alene. Det gælder også i forhold til EU's budget.

Først var det Brexit, som har gjort det overordentligt vanskeligt at få fastlagt et nyt EU-budget for 2021-2027.

Storbritanniens udmeldelse af EU har nemlig efterladt et gigantisk fremtidigt hul i EU's pengekasse, og det har betydet, at det indtil nu har været umuligt for EU’s stats- og regeringsledere at nå til enighed, om hvordan husholdningsregnskabet skal se ud for de kommende syv år.

I slutningen af februar endte statsoverhovederne med at gå fra hinanden med uforrettet sag efter to dages hårde forhandlinger.

Danmark er sammen med Holland, Sverige og Østrig de lande, der står allerhårdest på sin sag om ikke at ville afsætte mere end 1 pct. af BNI til budgettet. Og heraf skal mest gå til klima, styrkelse af EU’s ydre grænser og forskning, mens landbrug og administration godt kan skæres ned, mener "de sparsommelige fire".

Et land som Frankrig mener dog, at der absolut ikke må skæres mere hos landbruget, mens de central- og østeuropæiske lande ikke brænder specielt for klimaet og også vil have flere penge til landbruget og regionalstøtten.

Helt ny dagsorden

Da man skiltes sidst i februar, var forhåbningen dog stadig, at det endnu kunne lykkes at nå i mål med et budget for de næste syv år inden sommer, når alle havde været en tur i tænkeboks.

Men på mindre end en måned har dagsordenen ændret sig så dramatisk i Europa, at det nu virker umuligt.

"Alting er jo på standby lige nu, og der er ikke plads til andet end coronavirus og dens konsekvenser på den politiske dagsorden," siger Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, der dog er sikker på, at der bliver arbejdet på tingene bag kulisserne hos både formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og hans folk og i EU-Kommissionen.

Men han mener, vi skal hen til det tyske formandskab i efteråret, før vi kan forvente et udspil og forhandlinger, der reelt kan flytte sig.

"De er nødt til at kunne mødes fysisk, for det kræver bilaterale møder og korridorsnakke, at blive enige med de modsætninger og konflikter, der er. Videokonferencer kan kun bruges til at diskutere meget velafgrænsede ting, så hvis det skal klares på den måde, kræver det mindst fire-fem måneders forberedelse."

Det samme mener Derek Beach, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal hen til det tyske formandskab for at få det her i hus, og jeg tror ikke, det bliver før i december," siger han.

Alvorlige forsinkelser

Da EU-landene sidste gang forhandlede budget for 2014-2020, blev man enige om i februar 2013, og det var så sent, at flere EU-programmer måtte udskydes, fordi dele af budgettet ikke blev godkendt i tide.

Der skal nemlig gennemføres lovgivning på de forskellige områder, før penge kan udbetales, og det tager tid og vil ikke være realistisk at få på plads på meget få måneder, hvis budgettet først klappes af i løbet af efteråret eller lige frem først i december.

"Det vil resultere i alvorlige forsinkelser i gennemførelsen af programmer i 2021," siger Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Jan Høst Schmidts vurdering er, at vi kigger på en forsinkelse på omkring et år. I den periode kan man så, hvis der er enighed om det, køres videre efter det nuværende budget med udbetalinger til administration og pensioner i EU, humanitær bistand og til den direkte landbrugsstøtte. Det er de tre områder, der ligger allerede vedtagne regler for i 2021.

Strammere eller løsere?

Det store spørgsmål er så, hvad det er for et budget, vi kommer til at se, når det en gang ligger der.

For det er jo ikke fordi, der i mellemtiden er kommet flere penge mellem politikernes hænder. Tværtimod bruges der løs af EU-landens statskasser i øjeblikket for at afbøde effekterne af corona-virussen.

Men hvad det vil få af betydning, kan der være meget forskellige bud på, mener de tre forskere.

Jan Høst Schmidt mener det nok er mest sandsynligt, at det bliver "den moderne dagsorden", altså klima, forskning og styrkelse af de ydre grænser, der umiddelbart er i fare for at komme til at lide.

"De central- og sydeuropæiske lande vil holde på, at de skal have deres regionalstøttemidler. Man kan så få øremærket, at de fleste af dem skal gå til noget klimarelateret, men det er jo nok slet ikke nu, at klimaet står øverst på deres dagsorden. Samtidig kan man måske også forestille sig, at der kommer en stemning af: "Nu har vi lige haft en kæmpekrise. Lad os nu ikke lave et selvmål, men få nogle ting på plads". Men det fordrer, at Mette Frederiksen og Mark Rutte (Hollands statsminister, red.) giver sig sammen med tyskerne og accepterer noget, som ligner et budget på niveauet foreslået af Michel ved seneste topmøde altså 1,07 pct. af BNI," siger Jan Høst Schmidt.

Marta Pilati tror også, at corona-virussen kan ende med at gøre statslederne mere krisebevidste, og dermed løsne op for pungen.

"EU-lederne er jo i færd med at godkende et forslag fra Kommissionen om et særligt instrument, der giver EU-budgettilskud til lande til at tackle corona-krisen. Den reaktion demonstrerer EU-budgettets merværdi til håndtering af sundhedskrisen, som er et eksternt chok med en høj grænseoverskridende dimension. I det her tilfælde er handling på EU-niveau mere effektiv end mange handlinger på nationalt plan," påpeger hun.

Hun mener, at det demonstrerer, at det er vigtigt med elastik i EU-budgettet, så man har muligheden for at omdirigere finansiering til uforudsete udfordringer.

"Coronakrisen har derfor potentialet til at gøre det næste budget mere fleksibelt og muligvis overbevise skeptiske medlemslande om, at EU-budgettet faktisk er effektivt og nødvendigt," siger Marta Pilati.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch.)

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch