225 landbrug vil have omlægningstjek

Økologifonden har bevilget penge til 225 omlægningstjek i år. Dermed er antallet steget siden 2019, hvor 160 tjek blev gennemført.
Foto: Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix
Foto: Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix

Flere landbrug ønsker at få undersøgt muligheden om at få omlagt til økologisk produktion.

I år har Økologifonden givet penge til at gennemføre 225 omlægningstjek.

Til sammenligning blev der gennemført 160 i 2019.

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Foreningen tilføjer, at omlægningen er et skridt på vejen, da regeringen vil fordoble det økologiske areal, forbrug og eksport i 2030.

"Det viser sig som regel, at man kan få en god forretning ud af at omlægge til økologi. Driver man et landbrug i naturfølsomme områder, er det ofte også lettere at få et økologisk landbrug uden pesticider og kunstgødning til at gå hånd i hånd med diverse miljøkrav," siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening i meddelelsen.

Et omlægningstjek består i et besøg fra en landbrugsfaglig konsulent, der sammen med landmanden gennemgår potentialet i at omlægge til økologi.

Økologisk Landsforening har tilbudt omlægningstjek siden 2008.

Brødproducenter øjner økologisk marked

Seges forventer gennembrud for græsprotein i 2020

Tysk landbrugsminister vil have godkendt Crispr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også