Kopenhagen Fur forventer prisstigninger i kommende år

Prisen for minkskind i Danmark er styrkdyrket siden den nåede sit højeste nogensinde i 2013 med en gennemsnitspris på 612 kr. per skind. I 2019 var gennemsnitsprisen per skind i Danmark på 198 kr.
Men ifølge direktøren i Kopenhagen Fur er der prisstigninger på vej i både 2020 og 2021.
Det skriver Børsen.
"Den globale produktion af minkskind er faldet dramatisk, siden priserne toppede. Fra 90 mio. skind globalt kom vi i 2019 ned på ca. 40 mio., inkl. ca. 8 mio. i Kina. Ekskl. de kinesiske falder produktionen til 26-28 mio. skind i 2020, som sælges på de to store tilbageværende auktioner Kopenhagen Fur og Saga Furs. Det vil løfte priserne. Og i 2021 vil vi få endnu færre skind på auktion, måske 10 pct. færre," siger adm. direktør i Kopenhagen Fur, Jesper Lauge Christensen, til Børsen.
Ifølge Børsen er antallet af danske minkfarmere faldet fra op mod 1500 i 2013 til under 1100 i dag. Flere tilfælde har været bankernes beslutninger, mens andre selv har valgt at stoppe.
Jesper Lauge Christensen fortæller også til mediet, at flere avlere har manglet likviditet til at fortsætte, hvorfor banker heller ikke har ønsket at være med.
Minkavlers egenkapital er næsten halveret på fem år
Minkavler taber en mio. kr. om året: "Så må man bare smøge ærmerne op"
Relaterede artikler:
Spar Nord skærer i udlån til landbrug
For abonnenter