"Landbruget kan ikke levere det afkast, som investorer vil forvente"

Trods stigende interesse fra investorer udefra vil det ikke ændre mærkbart på ejerforholdene i dansk landbrug, hvor udviklingen drives af forpagtninger. Og det går hurtigt lige nu, siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
Foto: L&F/Peter Prik Larsen, Logo: Jan Bjarke Mindegaard/Watch Medier
Foto: L&F/Peter Prik Larsen, Logo: Jan Bjarke Mindegaard/Watch Medier

Kapital udefra kommer ikke til at ændre radikalt på ejerforholdene i dansk landbrug uanset den aktuelle interesse fra blandt andre tyske investorer for at opkøbe landbrugsjord herhjemme. Hovedparten af danske landbrug vil også i fremtiden blive drevet og ejet af familier.

Det mener Martin Merrild, formand for landbrugets største interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

"Den lave rente og rigelighed af likviditet i markedet har betydet, at vi ser eksempler med nye investorer, der kommer på banen. Derfor får jeg også spørgsmål, om jeg er bekymret for, at kapitalen vil overtage jorden. Det tror jeg så ikke vil ske, og det bygger jeg også på erfaringer i USA, der har i langt de fleste stater har en meget liberal jordlovgivning. Men det er fortsat sådan, at 97 pct. af jorden er famileejet," siger Martin Merrild.

Han mener, det er udtryk for, at landmænd affinder sig med et lavere afkast af den investerede kapital end det professionelle kapitalmarked. Og landbruget vil ifølge Martin Merrild næppe heller i fremtiden kunne levere det afkast, som investorer vil kræve.

"Landbruget har svært ved at give det afkast, som man forventer i eksempelvis en pensionsfond. Når vi har et landbrug, hvor halvdelen af den faste investering kan dækkes af et realkreditlån til halvandet pct. i rente, hvis man opfører sig bare nogenlunde fornuftigt, kan man aldrig få en konstruktion, hvor en pensionskasse og andre investorer i det professionelle kapitalmarked vil få et afkast på fem pct. Det kan ikke lade sige gøre," siger Martin Merrild:

"Der vil fortsat være landmænd og landmandsfamilier, der er parate til at arbejde ekstra hårdt og nøjes med en mindre forrentning af deres kapital for at lov at være landmænd. Den drivkraft har altid været der, og derfor er selveje i landbruget en kanon investering for samfundet, hvor nogle mennesker yder en kæmpe indsats for en relativ lille betaling."

LANDBRUGETS KAMP FOR KAPITAL: Tema om landbrugets økonomiske situation 

Martin Merrild peger på, at den glidning, der sker i øjeblikket og i højt tempo og en parallel til udviklingen i andre lande, hvor flere ejendomme forbliver i familieejerskab, mens jorden enten drives passivt og forpagtet ud til en nabolandmand eller en ung landmand.

"Det går stærkt i øjeblikket, hvor strukturudviklingen på driftsniveau i høj sker ved forpagtninger. Der er selvfølgelig også en udvikling på ejerskabet, hvor mange landbrug købes sammen til sammenlægninger, men udviklingen går i retning af, at mere af jorden er forpagtet."

Dansk landbrug har som udgangspunkt verdens bedste finansieringssystem, understreger Martin Merrild. Alligevel står erhvervet lige nu i en vanskeligere situation, end det er set i lang periode, på netop finansieringen. Risikopræmien på kapitalmarkedet er høj efter finanskrisen, ligesom EU's landbrugspolitik er ændret fuldstændig, hvor tidligere prisværn er væk, mens kravene til mere specialiserede landbrug og større produktion og dermed også et større kapitalbehov, gør situationen vanskelig, mener Martin Merrild.

Landbrugets "redningsfond" er langt fra sit mål 

"Prisen på risiko er bare steget efter finanskrisen, og det er i høj grad de kapitalsvage landmænd, der betaler for det. Derfor har vi en vanskelig finansieringssituation, hvor vi bl.a. er blevet hjulpet ved, at Vækstfonden er trådt ind. Den har hjulpet mange, men det er lidt paradoksalt, at vi har et frit kapitalistisk samfund, hvor finansiel virksomhed er overladt til private aktører og givet dem rigtig gode vilkår, at man er nødt til at have en statslig bank, når det brænder på."    

AP Pensions landbrugsselskab har udfordret banker

Nordea om landbrugets tørst efter lån: Vi er nok blevet mere omhyggelige

Bankers manglende lånevillighed holder AP Pensions landbrugseventyr tilbage 

Landmænds pressede økonomi tvinger AP Pension til at sænke forpagtningsafgift 

AP Pension om landbrugsafkast: Vi er ikke dér, hvor vi havde tænkt os at være

Succes eller fiasko i landbruget: Det handler om landmandens evner

Vækstfonden runder milepæl: Lån til 1000 landmænd på 10 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også