Professor udskyder koens død

Manden bag verdens første cellebasseret bøf mener, at analyse fra tænketank, der mente, at koen bliver udkonkurreret inden for ti år, er alt for optimistisk.
Oksekød dyrket i et laboratorium vil ikke erstatte koen inden for 10 år, mener professor. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oksekød dyrket i et laboratorium vil ikke erstatte koen inden for 10 år, mener professor. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selv om Mark Post skabte den første bakteriedyrkede oksekødsbøf, tror han ikke på, at fremtidens dyrkede erstatninger til kød og mælk vil have overtaget en stor andel af markedet inden 2030.

Det var ellers påstanden i en opsigtsvækkende rapport fra Silicon Valley-tænketanken RethinkX, der kom for nyligt.

Hollandske Mark Post, som er farmakolog og professor fra Maastricht Universitet, kalder det "overdrevent optimistisk," skriver Politiken.

Han serverede selv i 2013 som den første i verden cellebaseret kød. De første burgere kostede godt 2 mio. kr. stykket, men nu har Post og hans virksomhed Mosa Meat annonceret, at bøfferne nok vil komme på markedet inden for 2-3 år til en stykpris på omkring 70 kr.

"Vi vil forhåbentligt i 2021 se de første produkter fra cellebaseret landbrug på markedet i lille skala og til en høj pris, formentlig 5-10 gange dyrere end de produkter, de skal erstatte. Og især i Europa kan det ikke ske hurtigere på grund af reglerne for ’novel foods’ (EU’s lovgivning om nye fødevarer og fødevareingredienser, red.)," siger Mark Post.

Ifølge RethinkX-rapporten er det ikke cellebaseret kød, der kommer til at vælte kvægindustrien, men mælkeproteiner, der er dyrket.

Analyse: Koen er færdig om ti år

Danish Crown kaster sig ind i kampen om planteburgere i supermarkederne 

Amerikansk kødkoncern er nyeste skud på den plantebaserede kødstamme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også