Færre mejetærskere er gået op i flammer under årets høst

Antallet af mark- og mejetærskerbrande har været lavere i 2019 end i 2018, oplyser forsikringsselskabet Topdanmark.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Årets høst har ikke blot været indbringende for de landmændene, men også god for deres maskiner.

For antallet af mejetærsker- og markbrande har været lavere i år sammenlignet med 2018, oplyser Topdanmark i en pressemeddelelse, men uden at nævne sidste års tal.  

Hos forsikringsselskabet har de haft omkring 30 mejetærskerbrande og 20 brande i pressere.

"Selvom vi ikke har haft en særlig varm og tør sommer, så brænder maskinerne stadig, og derfor er det rigtig rart at se, at landmændene forsætter deres beredskab og medbringer vand i marken," siger Gunnel Andersson fra Topdanmarks landbrugsafdeling.

Hos Topdanmark er det tydeligt, at landmændene er bevidste om risikoen for brand, når de høster, da flere af brandene er blevet slukket af dem selv. Det var også tilfældet sidste år, lyder det fra forsikringsselskabet.

Selv om maskinerne bliver tjekket, og landmændene er opmærksomme, er det alligevel ikke altid nok til at undgå en brand, forklarer Gunnel Anderson.

Kartoffelmelfabrik havde højere forventninger til høsten

Vådt vejr udfordrer den sidste del af høsten

Tørken kostede danske banker en kvart milliard 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også