Oksekødsrapport: Betalt forskning har vildledt os før

Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
AF VIDENSKAB.DK FORMIDLET AF RITZAU

Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.
Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem. Det skriver Videnskab.dk.

Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.

Påvirkning af forskning fra en betalende sponsor kommer dog langt fra bag på en række forskere, Videnskab.dk har talt med. Flere slår endda op i et stille grin, da de får spørgsmålet, om historien fra Aarhus Universitet overrasker dem.

I 1999 kom det frem, at forskere tilbageholdt forskningsresultater, der viste, at tyggegummiproducenten Dandys V6-tyggegummi ikke gav dobbelt beskyttelse mod huller i tænderne, som reklamerne ellers påstod. Forskningen var betalt af Dandy.

Siden har vi været vidne til flere tilfælde, hvor forskere lader til at have været påvirket af deres samarbejde med industrien.
I 2017 fyldte det meget i danske medier, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug med penge fra en fond havde støttet og påvirket en rapport om landbrugets konkurrencevilkår, som blev lavet af en forsker ved CBS.

Samme år kom det frem i Information, at Københavns Universitet havde underskrevet en aftale med Landbrug & Fødevarer om ligefrem at varetage organisationens interesser i et forskningsprojekt.

"De her sager er blevet opfattet som enkeltsager, og folk har gået i den vildfarelse, at det var sjældenheder eller undtagelser. Men der er garanteret et stort mørketal, som aldrig slår igennem i den store offentlighed, kun fordi vi ikke opdager dem," mener Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet, som har gransket et væld af samarbejdsaftaler mellem danske universiteter og eksterne partnere, ifølge Videnskab.dk.

Heine Andersen mener, at troværdigheden ville blive styrket, hvis man systematisk brugte uafhængige forskere til at lave peer review – altså uafhængig fagfællebedømmelse – ligesom man gør på videnskabelige tidsskrifter.

I virkeligheden er det endnu vigtigere ved rapporter, som er blevet til i samarbejde med parter, der har en klar interesse i resultaterne, vurderer Heine Andersen.

Institutleder trækker sig efter sag om oksekødsrapport 

Forskningsminister går ind i sag om oksekødsrapport

Professorer: Universitet havde intet andet valg end at trække rapport tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også