AgriWatch

Nordjyske landmænd kom for sent til frist

Mange nordjyske landmænd nåede ikke at høste og så efterafgrøder inden 20. august. Det kan koste dyrt

En senere høst kan koste nordjyske landmænd dyrt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det har regnet så meget i august måned, at de nordjyske landmænd står overfor større værditab i marken.

Ikke kun fordi udbytterne falder dag for dag i det våde vejr, men også fordi nye miljøregler føjer spot til skade.

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Sidste år advarede den nordjyske landbrugsrådgivning imod de nye regler, som tager udgangspunkt i datoen den 20. august.

På denne dato skal afgrøderne være høstet, ellers får landmanden træk i sin hektarstøtte på grund af de såkaldte MFO-afgrøder.

Hvis marken ikke er høstet, kan han heller ikke så efterafgrøder, hvilket betyder en straf i form af mindre kvælstofkvote til næste år.

"Den dato rammer de nordjyske landmænd ekstra hårdt, fordi de som regel er 1-2 uger bagefter med høsten i forhold til kollegaer i resten af landet, og det var lige netop dét, vi advarede imod. Det er helt tåbeligt," siger chefkonsulent for planteavl i Agri Nord, Flemming Floor.

1.300 kroner pr. hektar for MFO-græs

Reglerne om at arealer med udlæg af MFO-græs skal være høstet senest 20. august, koster nordjyderne 1.300 kroner i hektarstøtte pr. hektar.

Og det endda selvom græsset er etableret.

"Landbrugsstyrelsen underkender det, hvis afgrøden ikke er høstet, men man kan altså godt konstatere, at det er sået, hvis man kigger ned gennem stråene," siger chefkonsulenten.

Nu arbejder han og de ansatte i planteavlsafdelingen hårdt for at lave ansøgninger om udsættelse af høst-tidspunktet til den 3. september for de ramte kunder.

Agri Nord vurderer, at 15-20 procent af de 2500 landmænd under Agri Nord i år søger om at rykke fristen til 3. september.

Mindre gødning for hver dag

Der er ingen mulighed for at søge dispensation eller udsættelse af dato for etablering af efterafgrøder, som der er det for høst på arealer med MFO-afgrøder.

Efterafgrøderne er et krav for, at landmændene har fuld gødningskvote til rådighed.

20. august satte trappemodellen i gang. Den betyder, at de nordjyske landmænd for hver dag, der går uden høst eller bjergning af halm, får de mindre og mindre gødning til rådighed i deres kvote.

Den nordjyske landmand taber altså både udbytte i marken, muligvis hektarstøtte og må desuden tage et tab på grund af undergødskning i næste års markplan.

"Det er helt urimeligt," siger Flemming Floor.

Tørken kostede Danmark 8,1 mia. kr.

Pelsproduktionen er faldet med en fjerdedel

Danish Crown: Hårdt brexit kan presse priserne på oksekød

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch