Kemigigant investerer tocifret millionbeløb i startup med alternativ til kunstgødning

Bayer AG har investeret et tocifret millionbeløb i det lille selskab Andes, som arbejder på at behandle frø, så planterne optager nitrogen fra luften bedre og nedbringe brugen af kunstgødning. Det er anden gang på to måneder, at industrikæmpen køber op.
Foto: Bayer / PR
Foto: Bayer / PR

For anden gang på to måneder har den tyske kemigigant Bayer AG investeret i en mindre virksomhed, som arbejder med at nedbringe brugen af kunstgødning. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Koncernen, som ejer agrokemivirksomheden Monsanto, meddelte tirsdag, at en af dens enheder står i spidsen for en investering på 15 mio. dollar, hvilket svarer til 94,3 mio. kr., i selskabet Andes.

Den lille startup arbejder med at behandle frø, så planterne senere vil optage nitrogen fra luften bedre. Metoden medfører, at de får mindre brug for kunstgødning, som kræver enorme mængder energi at lave og står for 3 pct. af den globale CO2-udledning.

"Når man tænker på den enorme indvirkning fra syntetisk nitrogen, bør vi erstatte den, hvis vi har et alternativ og mulighed for at gøre det," siger Gonzalo Fuenzalida, der er adm. direktør i Andes.

Andes har hovedkvarter i Californien i USA.

Selvom investeringen er en dråbe i vandet for store koncerner som Bayer, er der tale om en udbredt tendens i landbrugsindustrien, at man forsøger at blive mere bæredygtig – uden at det går ud over udbyttet fra høsten eller økonomien i selskabet ifølge Bloomberg.

Kemigiganter øjner potentiel milliardsag over giftigt ukrudtsmiddel i USA

Global kemikoncerns salg vokser: Gør klar til klimaforandringerne rammer landbruget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også