Nordjysk ostemejeri ånder lettet op over brexitaftale

Nordjyske Nordex Food er som Arla meget tilfredse med brexitaftalen, der sikrer ro om et vigtigt marked.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Mejerisektoren har haft masser af eksport på spil i de langstrakte brexitforhandlinger, der endte med en aftale juleaften.

Mejerikoncernen Arla Foods har længe fortalt om de mulige konsekvenser, men også hos nordjyske Nordex Food er der lettelse at spore. Det skriver Mejeriforeningen.

"Vi får selvfølgelig mere papirarbejde, men det er vi vant til som eksportvirksomhed, så det kan vi godt håndtere," udtaler adm. direktør Martin Aagaard Pedersen til mejeri.dk. Han understreger, at selskabet havde foretrukket Storbritannien forbliven i EU, men er "utroligt glad" for aftalen.

Nordex omsatte i 2019 for 818 mio. kr. på den primære produktion af hvide oste, der eksporteres til 70 lande, og hvor Storbritannien er et stort marked. Derfor havde selskabet forberedt sig på alle scenarier.

"Vi har forberedt os på alt det praktiske. Derudover har vi brugt en del tid på at diskutere og regne på forskellige scenarier – herunder skrækscenariet med høje toldsatser, og hvad det ville koste os. Det viste sig heldigvis at være spildt arbejde," siger Martin Aagaard Pedersen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FødevareWatch)

Mammen Mejerierne køber jord til fremtidig udvidelse

Landmænd blokerer fødevarelager i Tyskland

Arla vil sælge mejerivarer for milliarder på nettet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også