Fire medarbejdere smittet med corona på Danish Crown-slagteri i Tyskland

Danish Crowns slagteri i Essen i Tyskland er ramt af coronasmitte. Fire medarbejdere er blevet testet positive. "En træls situation," siger direktør.
Foto: PR-foto Danish Crown
Foto: PR-foto Danish Crown

Fire Danish Crown-medarbejdere ved et slagteri i Essen i Tyskland er blevet testet positiv for coronavirus.

Det oplyser andelsselskabet i en pressemeddelelse.

"Alle fire medarbejdere er nu i karantæne, og sammen med myndighederne har vi kortlagt, hvem de har været i kontakt med. På den baggrund er yderligere 12 personer sendt i karantæne. Det er en træls situation, men det viser, hvor vigtigt det er at være forsigtige, når medarbejderne har været væk fra arbejdspladsen," siger Søren F. Eriksen, der er adm. direktør for Danish Crown Pork, i meddelelsen.

Han tilføjer:

"Her til morgen har vi testet 350 medarbejdere, som arbejder i de to afdelinger, hvor de tre smittede arbejdede. Samtidig vil vi i de kommende uger hver dag teste en del af medarbejderne på slagteriet for at sikre os bedst muligt mod yderligere smittespredning," siger Søren F. Eriksen.

Essen er en by i Nordrhein-Westfalen. Det er den samme region, som det Tönnies-slagtier, hvor der har været et massivt smitteudbrud, ligger. Der er dog omkring 140 kilometers afstand mellem Tönnies-slagteriet og Danish Crowns slagteri i Essen.

Danish Crown oplyser, at 20 pct. af medarbejderne på slagteriet i Essen er blevet testet hver uge siden maj. Indtil denne uge har de 300 ugentlige tests været negative.

Mandag blev en gruppe på omkring 60 personer testet, og her var fire personer altså positive. Tre af disse var netop kommet tilbage efter ferie, mens den sidste er nyansat.

Danish Crown er i tæt kontakt med de tyske myndigheder og afstemmer løbende håndteringen af situationen med dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også