AgriWatch

Tysk distrikt lukkes ned som følge af coronaudbrud på Tönnies-slagteri

Over 1300 medarbejdere er testet positive for coronavirus på Tönnies' slagteri i Rheda. Nu bliver gæstearbejdere på slagteriet isoleret i deres boliger.

Foto: PR / Tönnies

Politiske ledere i Nordrhein-Westfalen i Tyskland har besluttet at lukke Gütersloh-området ned som følge af stort coronaudbrud på en virksomhed.

Det skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

"Hele Gütersloh-distriktet vil blive lukket ned, som følge af et coronasmitteudbrud i et slagteri," siger den tyskedelstats ministerpræsident, Armin Laschet.

"For første gang i Tyskland vil vi vende tilbage og lukket et helt distrikt ned med de samme foranstaltninger, som var indført for adskillige uger siden," siger han.

Flere end 1500 ud af en arbejdsstyrke på næsten 7000 er testet positive for Covid-19 på slagteriet. Slagteriet, der hører under Tönnies-koncernen, er med 140.000 ugentlige slagtninger et af Europas absolut største enheder.

Ifølge TV2 mener ledelsen i Tönnies, at smitten muligvis stammer fra østeuropæiske ansatte på slagteriet. Flere boligblokke med de østeuropæiske ansatte er derfor blevet isoleret, og beboerne har fået forbud mod at forlade deres bolig i to uger.

I Berlin advarer politikere om faren for en ny bølge af corona i forbundsrepublikken.

"Kontakttallet bliver anslået til 2,76 for øjeblikket, hvilket formentligt er på grund af de lokale smitteudbrud," siger lederen af Robert Koch Institutet for Offentlig Sundhed i Berlin, Lothar Wieler.

Et kontakttal på 2,76 betyder, at 100 mennesker, der er smittet med virus, i gennemsnit smitter 276 andre. Kontakttallet skal ligge under ét for på lang sigt at inddæmme smitten.

"En anden bølge med coronavirus er muligt i Tyskland, men vi er optimistiske med hensyn til at forebygge den," siger Lother Wieler videre.

Mere fra AgriWatch

Professor om biogaskonflikt: "Det er virkelig noget rod"

Institutleder ved Aarhus Universitet kalder biogaskonflikten mellem selskaber og landmænd for en varm kartoffel. Han mener ikke, landmænd med det nuværende system kan få godskrevet CO2-reduktioner, selvom de leverer biomassen til anlæggene.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch