Tidligere direktør i Landbosyd skifter til rådgivningsvirksomhed

Anders Andersen bliver ny udviklingschef hos rådgivningsvirksomheden SLF. Han er tidligere direktør i Landbosyd.
Foto: SLF / PR
Foto: SLF / PR

SLF har ansat Anders Andersen. Han bliver den nye leder i Syddansk Kvæg og bliver samtidig tilknyttet afdelingen for regnskab og økonomi  i SLF som udviklingschef.

Her skal han være med til at udvikle nye produkter, såvel i afdelingen som i resten af SLF, og han vil få sin egen kundeportefølje.

Det skriver SLF på sin hjemmeside.

Anders Andersen har tidligere været ansat som leder i SLF, tilbage i 2002.

"Stillingen er som skræddersyet til mig: Jeg kommer til at arbejde med udvikling af nye produkter, skal rådgive kunder og samtidig har jeg beskæftiget mig med ledelse gennem mange år og er vant til at samarbejde, lede og motivere medarbejdere," siger han i meddelelsen på hjemmesiden.

Anders Andersen vil blandt andet have fokus på digital udvikling og bæredygtighed i bred forstand herunder klima, miljø, ledelse, energi, arbejdsmiljø.

Anders Andersen er tidligere direktør i Landbosyd. Han har en del internationale kontakter, idet han tidligere har været en aktiv del af European Dairy Farmers og rådgivet mælkeproducenter, herunder hollandske landmænd.

I Vojens ser SLF frem til at få gavn af Anders Andersens kompetencer. Direktør i SLF, Brian Lambertsen siger om ansættelsen.

"Vi glæder os til at få Anders med på holdet. Han kan med sin mangeårige erfaring indenfor ledelse, udvikling og rådgivning være med til at gøre SLF mere konkurrencedygtig i fremtiden. Samtidig har han et bredt netværk og stærkt kendskab til branchen generelt," siger Brian Lambertsen på hjemmesiden.

Fusionstanker splitter landbrugsrådgivere

Landbrugsrådgivere i kæmpe fusion

Stor svineproducent: Hele produktionen skal være klimapositiv 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også