Verdens første kommercielle fremstilling af kunstigt kød er gået i gang i Singapore

Singapore er blevet hjemsted for den første kommercielle produktion af kunstigt kød. Produktionen startede allerede i juli i landet, som var det første til at godkende kødet til menneskeligt konsum.

Kunstigt kød spås til at være en af fremtidens alternativer til kød fra dyr, men har længe været dømt for dyrt. Men nu er verdens første storskala produktion af "laboratoriekød" gået i gang i Singapore.

Det skriver den singaporeanske avis The Straits Times.

Der er tale om en nyopført fabrik, som i al stilhed er begyndt at producere kyllingekød som stammer fra celler frem for slagteri. Faktisk blev godkendelsen givet i juli, hvor driften startede.

Landet var i december 2020 det første i verden, hvor kunstigt kød blev godkendt til menneskeligt forbrug, og det er fortsat et af de eneste lande, hvor forbrugerne kan finde kødet i kølediskene.

Her er Eat Just en af leverandørerne af kultiveret kyllingekød, som dog blev leveret fra udlandet til Singapore. Det er i stedet Esco Aster – et firma med speciale i bioreaktorer, som bruges til at producere det kultiverede kød – som står bag den nye fabrik.

Fremstiller af laboratorie-ost rejser trecifret millionbeløb i historisk kapitalrunde

Lægemiddel- og kemigigant: "Kødmarkedet vil i fremtiden kunne deles op i tre"

Forskere vil satse på både dyr, kunstigt kød og plantebaserede alternativer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også