En 78-årig opfinder mener, han i samarbejde med flere institutter har udviklet en UV-lampe, der kan revolutionere landbrugsbranchen i hele verden.

Ambitionen kan lyde for god til at være sand, hvilket Povl Kaas er udmærket klar over. Alligevel lægger han ikke skjul på det potentiale, der ligger bag den lettere tekniske forklaring om hans nye opfindelse.

"Virker det, vil det betyde, at vi også kan behandle indtagelsesluften samtidigt med DIL-armaturer (opfindelsens navn, Direct Intelligent Light, red.) til minimering af det mikrobielle tryk. Det betyder, at bekymringen for for afrikansk svinepest slet ikke vil være noget tema. Det vil ikke kunne komme ind i staldene, da vi laver et svagt overtryk på få minibar," siger Povl Kaas, der er ejer af firmaet Farmer-Light, til AgriWatch.

Der følger dog endnu flere virkninger med den nye opfindelse, fortæller Povl Kaas. Ifølge opfinderen regnes der med, at UV-lampen kan føre til mellem 20-30 pct. færre dødsfald for pattegrise, hvor der årligt dør omkring 8-9 millioner.

Derudover forventer opfinderen, at der kan produceres 1,5 til 2 pattegrise mere om året per so, uden de bruger mere foder.

Et stort 'hvis'

Der er dog lige nu et stort 'hvis', der kan udfordre ingeniørens nye opfindelse.

For selv om Povl Kaas har gode forsøgsresultater i samarbejde med DTU, KU og AU Foulum er opfindelsen endnu ikke testet i fuld størrelse ude i staldende.

"Det kan sætte en kæp i hjulet for projektet, hvis systemet ikke virker i staldene. Det vil være det store problem. Men hvis det virker, som det har gjort i laboratorierne, og prisen er rigtig, så er der et stort potentiale," siger Povl Kaas.

Opfinderen fortæller, at han tidligere har haft udfordringer med at blive kaldt en charlatan, og at hans projekt lød for godt til at være sandt. Nu mener Povl Kaas dog, han kan mane påstandene til jorden, da virkningerne ifølge ingeniøren er bevist i laboratorier.

"Du kan spørge KU og DTU, og du kan spørge professor Karl Pedersen i Sverige," siger Povl Kaas bestemt.

Sidstnævnte var med til at opmuntre Kaas om, at han ikke burde lytte til skeptikerne.

"Den øverste chef i Sverige for det nationale veterinærinstitut, SVA, professor Karl Pedersen, sagde engang til mig, at jeg havde fat i noget af det rigtige. 'Hvis du kan minimere aerosoler i en stald, så har du vundet,' sagde han," fortæller Povl Kaas og tilføjer:

"Det er det, vi gør nu i laboratorier, men vi ved endnu ikke, om det hele virker lige så godt i stalden."

Forventer overskud i 2022

Det store 'hvis' bruger Povl Kaas umiddelbart ikke meget energi på. Han fortæller, at han med sin erfaring forventer, at lamperne vil virke i staldene.

Det næste skridt for Farmer-Light er at sætte DIL ind i staldene inden sommeren 2021. Derefter forventer Povl Kaas, er der vil være resultater inden udgangen af året, hvorefter salget kan begynde i slutningen af 2021 eller begyndelsen af 2022.

Povl Kaas har indtil videre investeret 11 mio. kr. i projektet.

"Vi forventer, at vi kan levere overskud i begyndelsen af 2022. Der går dog selvfølgelig et stykke tid, inden vi har indhentet de 11 mio. kr. Men der ligger det gode i det, at sådan en lampe holder i et år, kontra en standard HID UV-lampe, som maksimalt holder i seks måneder. Så der er et eftersalg, når UV-lampen skal udskiftes hvert år," siger opfinderen.

Han fortæller desuden, at han regner med, at selskabet inden for en treårig periode har nået 20 pct. af de svinefarme, der er i Danmark.

Til at afprøve lampen til svinestaldene har Povl Kaas fået tildelt GUDP-midler.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er projektets budget på 11,4 mio. kr. Tilsagnet til projektet er ifølge Povl Kaas på 8,2 mio. kr. Det resterende beløb dækkes af Farmer-Light.

Rigmand investerede 10 millioner

Povl Kaas har tidligere uden held forsøgt at søge GUDP-midler. Derfor måtte ingeniøren søge investeringer andre steder fra og med det store potentiale i projektet, var der tilbud nok, fortæller han.

Opfinderen ville dog ikke sælge ud af firmaets andele for enhver pris.

"Jeg havde den indstilling, at vi selv skulle starte det op og få det til at virke. Der var desuden mange, der kom og ville putte en million i, men så ville de have en formandspost i bestyrelsen eller andet. Jeg forsøgte at få penge ind i starten, men som nystartet har du ikke noget konkret at lægge på bordet, så flere troede, de kunne købe det for en slik og få stor indflydelse," siger Povl Kaas og tilføjer:

"Til dem måtte jeg bare svare, at en million rækker ingen steder, hvis den her idé er så god, som den er. For så kan den blive et trecifret millionbeløb værd."

For omkring et år siden fik Povl Kaas dog et tilbud fra ejeren af legetøjskæden Børnenes Kartel, Torben Krogh. Han fortalte Kaas, at han kunne få 10 mio. kr. uden restriktioner til at gøre projektet færdigt.

"Det kom sig af, at en af hans venner og jeg indimellem er sammen i det, der hedder blodpølselauget i midt-vest, hvor vi en gang om året kårer den bedst blodpølse i Midt- og Vestjylland. Han var interesseret i, hvad jeg gik og lavede og googlede det, hvor han så fandt artikler fra hele verden. Han blev så begejstret for det, at han overtalte Torben til at putte 10 mio. kr. i projektet uden begrænsninger eller krav," siger Povl Kaas.

Krogh ejer nu omkring en fjerdel af Farmer-Light Holding.

Den rette pris

Farmer-Light har foreløbigt fundet en dansk producent i Svendborg, der kan lave amarturet.

Mens andre aktører skal have 585 kr. pr. støbt aluminiumshus, skal producenten i Svendborg have 138 kr., fortæller Kaas.

Udover at få lampen til at fungere i staldene ligger der ifølge opfinderen en udfordring i at finde den rette pris til landmændene, hvis projektet skal blive en succes.

"Jeg er fuld af overbevisning, hvilket jeg skal være, om at det virker ude i staldene. Men det siger min erfaring også, at det vil. Det næste problem bliver, om vi kan lave det til den rigtige pris, så landmændene har råd til at købe det," siger Povl Kaas og tilføjer:

"Selve lampen er der, hvor problemet ligger i forhold til at finde den rette pris. Jeg regner med, at prisen bliver omkring 250 kr. per lampe."

Friske penge skal forløse dansk potentiale i pyrolyse 

Mulig banebrydende klimateknologi på vej mod næste etape: "Vi kan ikke vente længere" 

60.000 ton svineblod kan blive til fødevarer

Svinetarme skal sikre 74-årig opfinder trecifret millionomsætning