Alfa Laval samler sine membranaktiviteter i Nakskov

Danmark skal fremover huse Alfa Lavals globale center for udvikling, produktion og salg af membraner. Den nytiltrådte Managing Director Stine Grønnemose skal stå i spidsen for at udvikle forretningsområdet i koncernen.
Foto: Alfa Laval /PR
Foto: Alfa Laval /PR

Alfa Lavals afdelingen i Nakskov beskæftiger i dag 125 medarbejdere fra ufaglærte til specialister fra hele verden. Afdelingen huser udviklingsafdeling, laboratorier, testcenter, produktion, projektsalg og administration. Det skriver Automatik.nu.

Fremover skal afdelingen være Alfa Lavals globale center for udvikling, produktion og salg af membraner.

"Vi har valgt at samle alle vores kompetencer inden for dette nicheområde i Nakskov. Det har vi gjort, fordi vi mener, at det er fremtidens måde at drive, udvikle og producere," siger Stine Grønnemose og fortsætter:

"Mange danske virksomheder har allerede gjort sig den erfaring, at eksempelvis udviklingsafdeling og produktion bør sidde sammen, og hos os bliver de højere omkostninger ved at være i Danmark kompenseret via en høj grad af automatisering og de mange fordele, der er ved at være samlet et sted."

Stine Grønnemose er netop tiltrådt som ny Managing Director for afdelingen i Nakskov. Hun skal stå i spidsen for at udvikle forretningsområdet og at sikre synergierne mellem afdelingerne.

I 2010 blev hun ansat som HR Manager for afdelingen i Nakskov og har haft skiftende stillinger i afdelingen frem til i dag.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Alfa Laval vil tænke innovation på en ny måde

Tweet fra præsident får Novozymes-aktie til at stige

Novozymes ændrer i organisationen - og fyrer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også