Alfa Laval vil tænke innovation på en ny måde

Iværksættere og startups er blevet inviteret ind på matriklen hos Alfa Laval, som den 5. september slog dørene op til virksomhedens nye væksthuskoncept.
"Vi forsøger at tænke innovation på en ny måde ved at invitere eksterne iværksættertalenter helt ind i vores virksomhed og hjælpe dem med at udvikle sig - og måske tilmed investere i dem, hvis det giver mening," siger adm. direktør Per Lund Hansen til DI-business.
Det nye koncept skal ses i lyset af Alfa Laval Copenhagens igangværende transformation fra produktionsenhed til globalt center for fødevareproduktion og spildevandsbehandling. Her skal fokusset ligge på forskning og udvikling samt design af teknologier til de nye kerneområder.
Prøv AgriWatch gratis i tre uger!
Samtidig vil virksomheden styrke sin konkurrencekraft ved at skære produktionen ind til færre enheder.
Huset er først og fremmest for iværksætter, hvis projekter kan relateres til Alfa Lavals aktiviteter. Ambitionen er, at iværksætterne kan trække på kompetencer, netværk og viden hos virksomhedens medarbejdere og divisioner.
På sigt håber de hos Alfa Laval, at nogle af de virksomheder, de har taget ind, kan være med til at skabe nye forretninger for dem.
Foss-direktør tror på færre patenter og lukkede døre i fremtiden