DLF vil have Crispr godkendt i EU

Planteforædlere efterspørger nødvendige værksomheder til at udvikle klimarobuste sorter. DLF-formand Christian Høegh-Andersen vil derfor have genteknologien Crispr godkendt.
Foto: DLF / PR
Foto: DLF / PR

Fra talerstolen på DLF's generalforsamling var formand Christian Høegh-Andersen klar i mælet.

Han mener, at den nyligt tildelte Nobelpris i kemi for arbejdet med Crispr giver anledning til, at de europæiske politikere må acceptere, at genteknologien Crispr giver helt nye forædlingsteknikske muligheder.

"For at vinde kapløbet mod de store klimamæssige udfordringer er det helt afgørende, at vi tager alle værktøjer i brug. I en tid hvor alle taler om bæredygtighed og klimaforandringer er Crispr/Cas-metoden blevet et uundværligt redskab i kampen om udviklingen af nye robuste planter. Vi er stadig som planteforædlingsvirksomheder uforstående overfor, at metoden bliver betragtet på lige fod med GMO i EU," lød det fra DLF's formand.

Blandt andet har fødevareminister Mogens Jensen (S) opfordret til en debat om den omdiskuterede teknologi i Folketinget.

Samtidig har en række danske og udenlandske forædlingsvirksomheder længe har efterspurgt muligheden for at anvende teknologien, der betegnes som en gensaks.

"Crispr/Cas-metoden er fremtidens værktøj, hvad enten politikerne kan lide det eller ej i EU. Ellers risikerer vi at miste vigtige forædlingsinstitutioner i Europa," slog DLF-formanden fast.

Frøavlere efterlyser samme adgang til pesticider som konkurrenter

Norske forskere har lavet første jordbær med Crispr

Dansk frøkoncern køber fransk virksomhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også