Slagteriarbejdere i Ringsted blev orienteret om lukning via medierne

Da Danish Crown lørdag besluttede at lukke slagteriet i Ringsted, fik medarbejderne på slagteriet beskeden via medierne og ikke fra ledelsen i selskabet.
Det kritiserer Anette Olsen, der er talsmand for Fabrik 3 på Danish Crown-slagteriet i Ringsted.
Danish Crown lukker Ringsted-slagteri i mindst en uge
Det skriver Tv2 Øst.
"Jeg mener godt, at ledelsen kunne have startet med at skrive ud på sms. Vi har noget, der hedder DC-intra, hvor man kan få nogle sms-beskeder, når der sker noget, og den kunne man godt lige have brugt først," siger hun til Tv2 Øst.
Pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, indrømmer, at det ikke er optimalt, at medarbejderne blev orienteret på den måde.
"Men omvendt så stod vi i en situation, hvor der var rigtig mange, der skulle informeres om denne her beslutning i hele systemet i Ringsted Kommune, og vi ville simpelthen ikke stå i den situation, at der begyndte at gå rygter, inden vi selv havde meldt ud. Men jeg vil gerne understrege, at det er ikke optimalt i forhold til, at medarbejderne skulle høre om det i medierne," siger til Tv2 Øst.