Arla får kendt kaffekæde som kunde

Fremover skal mælken i kaffen ved kæden Starbucks i England og Wales komme fra Arla.
Det skriver Landbrugsavisen.
Dermed gafler Arla kunden fra det engelske mejeri Freshways. Mælken skal nu fremover komme fra de britiske andelshavere i Arla.
Mejerigiganten oplyser til mediet, at skiftet har været undervejs siden sidste sommer, og derfor ikke har noget med coronakrisen at gøre.
Arla har ikke ønsket at oplyse forventet mælkemængde på den nye aftale.
Mejeristen har i forvejen en aftale om at producere mælkebaserede drikke under Starbucks-navnet i detailhandlen i hele Europa og Mellemøsten.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FødevareWatch)
Uvejr har kurs mod Arlas store eksportmarkeder