Slaget om svinene: Den rette danske model er ikke fundet

Del 3/3: Den privatkapitalistiske integrator-model er årsagen til Spaniens eksplosive fremgang inden for svineproduktion og -eksport. Modellen truer ifølge brancheaktører Danmarks overlevelse som eksportør af svin, hvis nye tiltag ikke sættes i værk.

Foto: PR-foto Grupo Jorge

"Integrator? Hvorfor vil I dog have det? Det, I har i Danmark, er jo fantastisk."

Sådan siger Miguel Ángel Higuera fra Anprogapor, da han bliver gjort opmærksom på, at aktører i Danmark taler om at kopiere elementer fra integrator-modellen.

"Et kooperativ som Danish Crown står i en fantastisk situation, da de i højere grad styrer deres egen skæbne, og hvor de vil sætte ind på det globale marked. Der er også tættere adgang til at få indflydelse på regeringen, da der kun er én forhandler frem for 20," siger Miguel Ángel Higuera.

Danish Crown overvejede kontraktløsning: "Det ville skabe pænt mange dilemmaer"

Han ser dog et potentiale for danske aktører, hvis de kopierer en form af integrator-modellens kontraktsystem, så styringen mellem produktion og afsætning bliver mere effektiv.

Slaget om svinene: Andelen, integratoren eller en ny sti?

Hos Vall Companys Grupo er integratoren heller ikke nødvendigvis favoriseret, og der er dyb respekt for den danske produktion.

"I mange år har vi fulgt lederen, som har været Danmark og andelstanken. De er eksperter i det, de laver og har nogle ekstremt professionelle svineproducenter og velorganiserede højteknologiske slagterier. Vi kigger stadig på, hvordan de gør tingene i Danmark," siger Jaume Coma fra Vall Companys Grupo.

Ifølge seniorrådgiver på København Universitet Henning Otte Hansen er der ikke en af modellerne, der bør fremhæves som værende bedre end den anden.

Captura de pantalla 2018-09-19 a las 12.35.11.png

"De har hver især deres styrker og hver deres berettigelse i markedet. Jeg tror ikke nødvendigvis store konglomerater er bedst til både at slagte svin og købe foder ind. Det er muligvis bedre på længere sigt med virksomheder, der kun har fokus på det, de laver," siger Henning Otte Hansen.

Andelstanken opstod i England i 1844, og den første brugsforening i Danmark opstod i 1866. Siden tog andelsformen fart i Danmark, og alene fra 1880 til 1900 blev der oprettet mere end 3000 andelsforeninger rundt om i Danmark.

I årene 1960-2010 har der været 46 virksomhedsfusioner i svinesektoren. I dag har Danish Crown som suverænt markedsledende selskab inden for sektoren i Danmark en omsætning i 2018/19 på omkring 57 mia. kr., næsten 23.000 ansatte og over 6400 andelshavere. 16 pct. af virksomhedens omsætning kommer fra Asien og 72 pct. fra Europa.

Slaget om svinene: Spansk model fjerner landmænds motivation

Den danske produktion af svin/søer var i 2018 18,3 mio. stk., og besætningen samme år var på 12,8 mio. svin.

Det er bestemt imponerende tal ifølge Miguel Ángel Higuera fra Anprogapor, der mener, at et integrator-selskab ville klare sig bedre end et andelsselskab, hvis det startede fra nul i et land som Tyskland.

Når du har kooperativ som Danish Crown, så er integrator-selskaber ikke bedre

Adm. direktør, Anprogapor, Miguel Àngel Higuera

"Men når du har kooperativ som Danish Crown, så er integrator-selskaber ikke bedre. Danish Crown bliver jo ledet som en meget professionel virksomhed. Jeg tror, grunden til at vi ikke i Spanien har så mange kooperativer, er, at vi i højere grad har en tankegang om at være efterladt til os selv. Flere og flere mennesker flytter desuden ind til storbyerne, og geografisk kan afstandene mellem landmænd være store," siger Miguel Àngel Higuera.

Danmark allerede en form for integrator-model, da det i sidste ende er landmændene, der ejer værdikæden, mener flere aktører. Ifølge Jens Agerskov fra Unexporc er det dog den administrative del, der gør, at andelstanken er vanskelig at optimere yderligere.

"Der er utroligt mange led, personer og titler en beslutning skal forbi, før den rent faktisk træffes. Danmark har en integrator-model qua sin kooperative organisation, men i hver del af værdikæden er der en ny bestyrelse og en ny direktion, der træffer beslutninger," siger Jens Agerskov.

Heller ikke hos Danske Svineproducenter anses integrator-modellen som værende bedre end andelstanken.

"Vores andel har et vidensgrundlag og er hele tiden åben for nye input og nye ting, så du kan blive endnu bedre stillet som producent. Det ene ikke er bedre end det andet, men vi bør tage det bedste fra de to verdener," siger Kim Heiselberg.

Hans ord bakkes op af seniorrådgiver Henning Otte Hansen, der påpeger, at der ikke bør være tale om en integrator-model som erstatning for andelsmodellen.

"Integratoren har lige nu nogle styrker, der giver konkurrenceevner, vi ikke har - men vi har andre styrker herhjemme. Det er to modeller, der begge kan overleve og har sine styrker. Men jeg tror ikke, integrator-modellen bare kan kopieres og lægges over i Danmark," siger han og påpeger danske landmænds historiske styrke.

IMG_20191119_165325.jpg

"Landmænd i Danmark skal være styrende i værdikæden. Det er den danske model. Der er ikke nogen store industrivirksomheder, som ikke er ejet af landmændene. Måske er det, der skal til, at Danish Crown bliver givet bedre markedsviden og markedsstyring. Der skal mere samarbejde ind med foder-selskaber og flere partnerskaber," siger Henning Otte Hansen.

Økonomisk potentiale

Der kan ikke konstateres teknisk knockout til svinenes andels-Danmark, selv om Spanien på flere parametre har overhalet svineproduktionen økonomisk. Dog kalder udviklingen på blandt andet faldet af slagtesvin, øgningen af eksporterede smågrise og flere års lave afregningspriser på forandring.

I analysen fra sommeren 2018 ‘Danske Modeller for integreret svineproduktion’ har Landbrug & Fødevarer analyseret tre modeller, der har potentialet at udvikle landmænds forretning.

De to førstnævnte modeller er produktionsfællesskab og producentselskab, der skal få smågrise- og slagtesvineproducenter til at arbejde bedre sammen for at optimere produktionen med henholdsvist en separat eller fælles bundlinje.

Den tredje nævnte model, hvor der også vurderes at være størst økonomisk omkostningspotentiale, er en model for kontraktproduktion, - inspireret af Spanien - hvor der kan opnås lavere inputpriser, logistik og styret produktion af slagtesvin til slagteriet.

Det økonomiske potentiale blev vurderet til at være på 52 kr. per slagtesvin i reducerede omkostninger eller 60 øre per kg. slagtekrop. Derudover påpeges et potentiale for slagteriet i at have bedre muligheder for at planlægge logistik, produktion og salg.

Vi skal finde ud af, hvordan vi styrker slagtesvineproducenterne i Danmark, og det kan vi blandt andet ved kontraktmodellen, når der skal findes nye måder at øge rentabiliteten i slagtesvineproduktionen

Chefkonsulent, Seges, Finn Udesen

I afregningsprisen vurderes potentialet for alle modellerne at kunne give fem øre ekstra per kg. Landbrug & Fødevarer skrev desuden, at “hvis halvdelen af slagtesvineproduktionen og 25 pct. af kontraktslagtesvinene kommer fra kontrakt smågriseproducenter produceret under kontraktkoncepter, ville den økonomiske gevinst for hele svinesektoren blive 427,5 mio. kr. årligt.”

"For at øge vores konkurrenceevne er der analyseret på, om vi kan udvikle en ny dansk model, og det er blevet diskuteret rigtig meget, hvad det kunne være, men vi har endnu ikke fundet den rigtige model. Det er ikke bare lige sådan, at finde en model der kan tilgodese både andelsleverandører og kontraktproducenter, pludselig opstår en intern konkurrence, som jeg ikke tror, andelshaverne er interesserede i," siger chefkonsulent i Seges Finn Udesen, der står bag analysen fra 2018.

"Men man bliver nok nødt til at have forskellige typer af producenter, hvis produktionen fortsætter med at falde. For vi skal finde ud af, hvordan vi styrker slagtesvineproducenterne i Danmark, og det kan vi blandt andet ved kontraktmodellen, når der skal findes nye måder at øge rentabiliteten i slagtesvineproduktionen. Udover rentabiliteten er prisrisikoen på smågrise, slagtesvin og foder nogle af de forhold som gør det svært at få finansieret nye slagtesvinestalde," uddyber han.

Også seniorrådgiver ved Københavns Universitet Henning Otte Hansen ser muligheder i mere samarbejde mellem producenter, slagterier, men også foderfabrikker.

"Jeg tror, et styrket samarbejde mellem slagteri, industri og grovvarefirmaer og bedre markedskommunikation er, hvad der egentlig er brug for. F.eks. kommunikation hvor Danish Crown siger, de har brug for en type svinekød med de egenskaber, og det kræver de fodertyper. Der er et missing link mellem slagteriet, forskning og grovvareselskaber, som kunne fungere bedre," siger Henning Otte Hansen.

Danish Crown benytter spansk-inspireret tiltag

Hos Danish Crown er der for omkring et år siden vedtaget et tiltag inspireret fra den spanske integrator-model, der gør det lettere for andelsselskabet at kontrollere leverancen af grise til slagtning. Tiltaget bygger ikke på kontrakter, men giver tillæg til producenter, der indberetter mere præcist, hvor mange grise de sender til slagtning i op til 10 uger før.

"Vores vurdering er, at i forhold til de spanske konkurrenter og integrator-modellen, har vi reageret hurtigere på deres effektivitet end vores konkurrenter fra Tyskland, Holland og Frankrig. Som andelsselskab kan vi rykke hurtigere med nye initiativer, hvor de førnævnte lande er langt mere opdelte, og hvem skal tage ansvaret der?," siger adm. direktør i Danish Crown Pork, Søren F. Eriksen.

Direktøren påpeger, at det er svært at måle effekten af det nye tiltag, da der ikke er noget at sammenligne med, men han fortæller, at tiltaget er effektivt og skaber bedre priser i markedet uden problemer med at blive oversvømmet med svinekød i slagterierne.

1984_110621-Voerstations-32.jpg

Søren F. Eriksen fortæller dog, at det er selskabets klare indstilling, at bæredygtighed er det salgsparameter, som Danish Crown kan sælge sit kød på i fremtiden til konkurrencedygtige priser.

Han anerkender, at der i Asien endnu ikke er den store trend for forbrugeren i at vælge bæredygtigt kød. Han mener dog, det er en tendens, der er på vej, og som allerede nu er begyndt at spire i Kina og som allerede kan bruges af selskabet som salgsparameter hos nogle enkelte kunder.

Derfor mener direktøren, at der kan være gode perioder på vej tilbage til danske svineproducenter.

"Jeg vil ikke sige, man kan pege på noget bedre ved den ene eller den anden model. Jeg tror, der en tid, hvor den ene er bedre end den anden, men i en anden periode kan det vende rundt. Vi har en meget stærk model i Danmark og et tæt samarbejde igennem hele værdikæden. Jeg synes, vi står stærkt til fremtiden og har taget godt bestik af konkurrencesituation," siger Søren F. Eriksen.

Danish Crown oplyser desuden, at en kontraktløsning har været overvejet, men at selskabet har valgt det fra, da Danish Crown ikke skal være en ”konkurrent” til sine ejere på produktion af grise.

Dertil siger Søren F. Eriksen, at selskabet er ved at undersøge muligheder ved et potentielt samarbejde med grovvarefirmaer. Der er dog endnu ingen aftale på plads.

Om andelsselskaberne er på vej mod en periode, hvor de spanske konkurrenter må hente inspirationen fra danskerne for at kunne følge med, eller om integratorerne fortsætter den rivende udvikling ligger hen i det uvisse. Men én ting er sikkert:

Intet er overladt til svineheld.

LÆS IGEN: DEL 1 OG DEL 2