BRUXELLES

"Antallet af unge landmænd er historisk lavt".

"Der bliver færre og færre unge landmænd i Danmark".

"Alderskrisen truer landbruget".

Når man begynder at søge, dukker de op i hobetal på både herhjemme og i de udenlandske medier: Overskrifterne, der advarer om, at landbruget i Europa har udsigt til en hensygnende fremtid, fordi færre og færre nye unge landmænd kommer til.

I den lille by Aalter i det nordvestlige Belgien bor Jannes Maes, som er en af dem.

Den 29-årige landmand har på trods valgt at gå i sin far og bedstefars fodspor for at dyrke jorden og holde styr på malkekvæget på den fædrene gård.

Da det er hans storebror, der har overtaget familiegården, har han endnu ikke fod under eget bord, hvilket er en af de helt store grunde til, at de unge landmænd bliver færre og færre, påpeger han over for AgriWatch.

"De unge landmænd i Europa og i det hele taget globalt set har tre store udfordringer: Adgang til jord, adgang til finansiering og adgang til viden og efteruddannelse. Det er strukturelle udfordringer, som har været kendt i mange år, og som vi frygter vil vare årtier endnu og de to første er klart de største her i Europa," fortæller Jannes Maes over en zoomforbindelse til AgriWatch, for i Belgien har det ikke været muligt at mødes fysisk siden oktober på grund af corona-pandemien.

Jannes Maes brænder for sagen og har derfor siden 2015 siddet som formand for Ceja – Det europæiske råd for unge landmænd, der er en paraplyorganisation for omkring en million unge landmænd i Europa, som blandt andet har danske Landboungdom som en af sine medlemsorganisationer.

Brug for lobbyisme

Ceja kalder sig selv et forum for dialog mellem Europas næste generation af landmænd og centrale beslutningstagere og er i bund og grund en lobbyorganisation, der forsøger at påvirke europæiske beslutningstagere i den rigtige retning.

Og det er der god grund til, mener Jannes Maes og peger som eksempel på den jord til bord-strategi, som EU-Kommissionen, fremlagde tilbage i maj, som blev fremlagt som en såkaldt holistisk strategi for hele fødevaresektoren, der skal sikre europæerne gode sunde fødevarer produceret i respekt for miljøet.

"Der står intet om generationsskifte i den strategi. Det vil sige, at en af de største udfordringer for landbrugssektoren overhovedet ikke er nævnt. Hvis du prøver at lave en sammenhængende strategi fra jord til bord for de kommende 30 år, og du ikke har en af de største demografiske udfordringer med, så er det ikke en gennemtænkt strategi," påpeger Jannes Maes, der "kraftigt bebrejder" EU-Kommissionen for at fremlægge strategien uden den indeholder nogen som helst refleksion over problematikken.

Svært at rejse kapital

Hos Ceja har man bud på løsninger til de forskellige udfordringer, som de unge landmænd står over for.

For eksempel problemet med finansiering, som er stort for mange.

"Andre landmænd kan også have problemer med tilgang til kredit, men det er særligt svært for en ung person at optage lån til en kapitalintensiv sektor som landbrugssektoren, fordi deres unge alder betyder, at de ikke har finansiel opbakning fra en tidligere karriere. Så er det svært at gå til en bank og få finansiel støtte til en overtagelse," forklarer Jannes Maes.

Det forstærkes af, at landbrug er en meget kapitalintensiv sektor.

"Tag for eksempel svinesektoren i Danmark, som er meget investeringstung. Når det så samtidig er en sektor med lavt investeringsafkast, så er det svært at få adgang til nødvendige midler. Hvis du investerer i en ny stald, tager det måske 20-25 år inden den er godskrevet, mens investeringer i andre industrier måske kun kræver fem syv år, før de er tjent hjem. Det er klart, at det ikke gør det attraktivt for finansielle institutioner at stille midler til rådighed," påpeger Jannes Maes.

Og selvom sektoren er stærkt indlejret i en familiestruktur, betyder det ikke nødvendigvis en foræring eller en stærk økonomi i ryggen. Det er stadig svært at rejse kapital.

"Mange kommer jo ind i sektoren ved at overtage familiefirmaer. Men en overtagelse er ikke det samme som en arv. Tag min families eksempel: Mine forældre og bedsteforældre før dem var landmænd, og min bror overtog familiegården. Men han skulle også ud at låne, for de skulle stadig betale deres lån ud. Nogle af lånene var taget kun ti år tidligere. Samtidig er vi i min familie fem søskende, så arven skulle jo også deles ud til dem, der ikke overtog. Derfor er det også finansielt tungt at overtage en familiegård."

Efterlyser garantier

Samtidig er der en udvikling, der betyder, at landbrug skaleres op i disse år i forhold til tidligere generationer.

"Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, for det giver også økonomiske fordele. Men hvor man før i tiden måske havde en omsætning på 100.000 euro, så har man i gennemsnit i dag måske 700.000 euro i omsætning, hvilket gør det meget sværere at bygge bro over et dårligt år med familieformuen. Det øger risikoprofilen for unge landmænd, og det betyder, at finansielle institutioner er mindre ivrige efter at lave projekter med de unge."

Derfor efterlyser Ceja handling fra både nationalstaterne og EU.

"Hvis man virkelig mener, at det er vigtigt, den yngre generation går ind i landbruget, så mener vi, at nationale regeringer og EU skal sørge for garantiordninger, der holder hånden under landmændene, så de får mulighed for at optage de lån, de har brug for," siger Jannes Maes.

Høj værdi af land spænder ben

Den anden store udfordring, som de unge landmænd har er tilgangen til jord. Og det er måske den største. For hvad betyder penge, hvis der ikke er noget at investere i?

I Europa er der stor forskel på, om landmændene ejer eller lejer deres jord.

"I Irland er godt 80 pct. af jorden ejet af landmændene selv, mens det for eksempel her i Belgien er mindre end 30 pct.," fortæller Jannes Maes.

I stedet lejer mange af private ejere, regeringer, ældre landmænd eller af de mange kapitalfonde, som begynder at sætte sig mere og mere på den europæiske landbrugsjord.

Det ser man dog ikke nødvendigvis som et problem i Ceja.

"Vi mener ikke, at vi som landmænd som sådan har ret til at eje jorden. Der kan være historiske grunde til, at nogen ejer et stykke land. Til gengæld mener vi, at landmænd bør have eksklusivt ret til at udnytte landbrugsjorden, og det er ikke tilfældet i dag," siger Jannes Maes og påpeger, at et af problemerne med jord er, at værdien af den er støt stigende.

"Den værdi kan dog kun frisættes og er kun noget værd, hvis du sælger jorden. Men hvis man sælger jord med en bruger tilknyttet, falder værdien af den. Derfor er der ikke stor interesse for at sætte unge landmænd i gang på jorden. Og hvis du endelig vælger at leje ud. Gør du det så til en på 55, som du ved stopper om ti år eller en på 25?," lyder det retoriske spørgsmål fra Jannes Maes, der siger, at de unge landmænd heller ikke har lyst til at leje jorden, når de ikke ved, hvor længe, de kan blive.

"Derfor efterlyser vi garantier for, at man rent faktisk kan beholde jorden 15-20 år frem, når man går i gang på den."

Bedre juridisk struktur

Ceja vil altså have fokus på brugsret i stedet for ejendomsret.

Men der kommer organisationen umiddelbart ikke langt med at lobbye EU, for jord er et nationalt anliggende hos EU’s medlemsstater, og udbuddet af den fungerer mange steder som det vilde vesten, påpeger Jannes Maes.

"Man kan godt lave en klausul for brugen af jord nogle steder, men lovgivningen bruges ikke altid, fordi magtbalancen er til fordel for den, der sidder med jorden, som ofte tilbyder dig at bruge jorden for et par hundrede euro under bordet. Problemet bliver så, at der ikke er nogen juridisk sikkerhed for, hvornår du bliver hældt ud."

Ceja peger derfor på muligheden af en højere beskatning af jord, der ikke har tilknyttet nogle officielle kontrakter.

"Der er brug for en bedre juridisk struktur omkring de her ting. Alt står og falder med adgangen til jord. Man er nødt til at sikre, at alle der har en ambition om at være landmand, kan blive det."

Der hvor det kan betale sig at lobbye i EU i forhold til adgangen af land er, når det gælder EU’s fælles landbrugspolitik.

"I dag har vi en fælles landbrugspolitik, hvor den direkte støtte er hektarbaseret. Vi sætter ikke som sådan spørgsmålstegn ved direkte støtte, for vi er for, at støtte delvist går direkte til landmændene, så de kan bruge dem som de vil i deres forretning. Men det duer ikke at den er hektarbaseret. Vi mangler i stedet en klar definition af, hvad en aktiv landmand er,” mener Jannes Maes, der efterlyser et incitament til, at jord skal drives af aktive landmænd.

Aktivitetsbaseret støtte

Han er imod, at reformen af den fælles landbrugspolitik lægger op til, at man også får betaling for braklægning af landbrugsarealer for at sikre biodiversiteten.

"Det betyder, at man kan få det samme eller endda mere fra EU, hvis man ikke dyrker jorden. Og samtidig slipper man så for bøvlet med at have en lejer på jorden. Det gør det endnu sværere for unge landmænd at få adgang til jorden. I stedet bør man koble miljø- og klimapræstationer med aktivt landbrug," mener Jannes Maes, der derfor gerne ser, at man i EU bevæger sig væk fra hektarbaseret støtte over til aktivitetsbaseret støtte.

Sker det, skal de unge mennesker nok melde sig på banen, for ifølge Jannes Maes er interessen der.

"Problemet med barriererne er større end problemet med at finde interesserede folk, og der er ingen grund til at tiltrække flere, hvis vi ikke kommer af med barriererne. Det er dem, der er skyld i at antallet af nystartede landmænd er så lave. Folk er simpelthen nødt til at have udsigt til en værdig og anstændig indkomst, for at gå ind i erhvervet,” siger han og understreger, at mange kan lide landmandslivet, fordi det giver dem en mulighed for at holde deres fremtid i egne hænder.

Men hvis perspektivet er så negativt, som det er i dag, så kan man ikke tiltrække unge mennesker fremover.

Derfor har Jannes Maes et stort nytårsønske.

"Hvis vi får en større sikkerhed for økonomiske midler og tilgangen til land, så er jeg overbevist om, at unge mennesker i det mindste har muligheden for at slås for en fair chance i landbruget, og at det vil åbne sektoren for at flere så starter op."