L&F anker dom om restlevetid til Højesteret

Tirsdag tabte svineproducent og Landbrug & Fødevarer en dom i Vestre Landsret, der frikendte Fødevareklagenævnet. Nu anker lobbyorganisationen dommen til Højesteret.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Sagen mellem svineproducenten Steen Christensen og Fødevareklagenævnet er ikke slut endnu og kan nu måske blive behandlet i Danmarks største retsinstans.

Tirsdag i den seneste uge fik Fødevareklagenævnet medhold i en sag om restlevetiden på husdyrbedrifter, men sagen er principiel ifølge Landbrug & Fødevarer, der nu vil anke dommen til Højesteret.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

”Vi går videre med sagen, der er principiel og dermed vigtigt at få afprøvet ved den øverste domstol i landet. Som det første vil vi udarbejde en ankestævning, som forberedelse til sagen i Højesteret,” siger Charlotte Bigum Lynæs chefjurist i Landbrug & Fødevarer.

Baggrunden for sagen er, at Aalborg Kommune tilbage i 2019 traf en afgørelse om, at Steen Christensens ejendom med 4600 slagtegrise skulle leve op til de skærpede krav i 2030.

Men i december 2020 omgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen, således at Steen Christensen nu kun havde et år til at opfylde kravene om ammoniakudledning. Det har ført til, at svinebonden har lukket sin produktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår