Traktorforhandler indgår samarbejde med sælger af præcisionsudstyr

Nellemann Machinery og Thorsen Teknik danner fælles front og vil tilbyde landmænd lettere adgang til teknologiudstyr til traktorer og redskaber.
Foto: PR/Thorsen Teknik
Foto: PR/Thorsen Teknik

For fremtiden vil de orange Kubota-traktorer kunne leveres med GPS-løsninger fra Topcon.

Det oplyser importørerne af de to mærker, Nellemann Machinery og Thorsen Teknik, i en fælles pressemeddelelse.

Det nye samarbejdet opstår som følge af, at Kubota og Topcon sidste år indgik et data-samarbejde om præcisionsionslandbrug.

Med det nye samarbejde kan landmænd i både Danmark, Norge og Sverige fremover kunne købe Kubota-maskiner med teknologisk udstyr fra Topcon.

”Det styrker vores position i alle tre lande og er et samarbejde der giver mening for alle parter,” udtaler Torben Thorsen, ejerleder i Thorsen Teknik, i meddelelsen.

For landmændene vil samarbejdet for betydning i den kommende demosæson, der skydes i gang umiddelbart efter årets høst. Det betyder, at der på flere af Kubotas demotraktorer vil være monteret med Topcon GPS-udstyr hele efteråret.

”Vores samarbejde går på tværs af Danmark, Norge og Sverige og giver derfor rigtig god mening for begge virksomheder. Topcon vil være vores go-to GPS-system, når vi sælger Kubota-traktorer i alle tre lande, hvorfor flere demo-traktorer fra nu af vil være monteret med deres værktøjer,” siger Kristian Refnov, adm. direktør i Nellemann Machinery, i meddelelsen.

Tidligere i juni offentliggjorde Kubota-forhandleren regnskab for 2021. Året endte med et underskud på 10,4 mio. kr., og dermed har importøren tabt over 80 mio. kr. de seneste fem år.

Resultatet var dog en klar forbedring sammenlignet med året forinden, hvor underskuddet endte på 22,8 mio. kr.

”Underskud er aldrig tilfredsstillende, men vi følger planen, så på den måde har vi gjort det, som vi skal i 2021,” sagde adm. direktør Kristian Refnov til AgriWatch. Han blev hentet ind i 2018 for at vende den underskudsgivende forretning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også