Blå blok beskylder Enhedslisten og Radikale for hykleri op til mink-rapport

Under Støjberg-sagen ønskede Enhedslisten og Radikale en granskning af kommissionens rapport, men inden minkkommissionens offentliggørelse er man mere tøvende. Hykleri, mener flere blå partier.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Da Folketingets partier ventede på Støjberg-sagens kommissionsrapport plæderede Enhedslisten og Radikale Venstre for, at uvildige advokater skulle gennemgå beretningen for at vurdere et eventuelt grundlag for en rigsretssag.

Men i forhold til den kommende minkrapport er partierne tøvende i forhold til fremgangsmåden, hvorimod flere blå partier nu ønsker samme behandling af minkrapporten, som det var tilfældet med barnebrudssagen, skriver Politiken.

”Vi vil jo afvente og se, hvad kommissionen når frem til, for det, der er den centrale forskel på den her gang og så på Støjberg, er jo, at der er tale om en siddende minister, og derfor har vi også muligheden for at vurdere, om det her skal have parlamentariske konsekvenser. Og den mulighed vil vi holde åben,” siger Peder Hvelplund, Enhedslistens gruppeformand, til mediet.

Både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige mener, at det vil være en god idé, hvor Sophie Løhde sigter med skarpt mod Enhedslisten og kalder partiets afventen for ”hyklerisk ud over alle grænser”.

Peder Hvelplund argumenterer for, at man i dette tilfælde kan drage parlamentariske konsekvenser, da sagen omhandler en siddende regering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også