Udredninger giver styrelse kritik for urigtige oplysninger

Landbrugsstyrelsen får i en ekstern udredning alvorlig kritik for at overtræde sandhedspligt i visse tilfælde.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU

Landbrugsstyrelsen har været under lup, efter at styrelsen er blevet kritiseret for at have haft for dårlig kontrol af udbetaling af landbrugsstøtte.

Og det er endt med, at der rettes alvorlig kritik af styrelsen. Den har i visse tilfælde har afgivet urigtige og misvisende oplysninger og altså overtrådt sandhedspligten for offentlige myndigheder, fastslår en ekstern udredning.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Det var ministeriet, der sidste år bestilte den eksterne udredning af et konkret sagsforløb i styrelsen.

Bestillingen kom, efter at Statsrevisorerne på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen slog fast, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 havde vidst, at nogle landmænd kunne omgå støtteloftet med en særlig finte.

Finten bestod i, at man kunne omgå reglerne ved at dele en bedrift op i flere, så der kunne søges om mere støtte.

Bag den eksterne udredning, der nu er færdiggjort, står Jens Møller, der er tidligere direktør hos Folketingets Ombudsmand, samt advokat Anders Valentiner-Branth.

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer landbrug og fiskeri, siger i pressemeddelelsen, at han tager vurderingen fra dem alvorligt.

”Den lader til at bekræfte behovet for den oprydningsplan og omorganisering af Landbrugsstyrelsen, som jeg har iværksat.”

”Nu vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammen med relevante myndigheder lave en grundig gennemgang af udredningen for at vurdere, hvad den kan give anledning til, herunder i forhold til eventuelle personalesager,” siger han i pressemeddelelsen.

Oprydningsplanen består af syv punkter, herunder at der skal udføres kontrol af bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger, hvor der kan være en risiko for at omgå regler ved at opdele bedrifter.

Den hårde kritik, styrelsen fik af Statsrevisorerne i maj sidste år, førte til, at den daværende direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, blev afskediget senere samme måned.

Lars Gregersen er den nuværende direktør i Landbrugsstyrelsen, der har cirka 1100 ansatte.

Landbrugsstyrelsen genoptager sager om uberettiget landbrugsstøtte

Ny evaluering: Grønne projekter står og falder med GUDP-støtte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også