Landbrugsminister: Video og fotos kan øge tempoet i minkudbetalinger

Minkavlerne skal få udbetalt sin erstatning hurtigere ifølge landbrugsminister Rasmus Prehn, der nu vil åbne op for, at avlerne kan dokumentere sine ejendele med video og billeder.
Foto: Frank Cilius
Foto: Frank Cilius

Landbrugsminister Rasmus Prehn åbner nu op for et nyt middel, der kan fremskynde udbetalingen til de danske minkavlere.

I et debatindlæg i Nordjyske lægger Rasmus Prehn op til, at minkavlerne kan dokumentere deres ejendele med video og fotos.

"De vil således kunne få revet en lade til minkhold ned, bygge den om eller sælge den, selvom afgørelsen om erstatning ikke er truffet endnu. Løsningen skal fremlægges for aftalepartierne, men jeg håber, at de er med på idéen," fremgår det af debatindlægget.

På nuværende tidspunkt er 2,2 mia. kr. ud af de godt 19 mia. kr. blevet udbetalt til minkavlerne.

Landbrugsministeren har tidligere udtalt, at udbetalingen til alle minkavlere skulle være færdig inden for tre år, men dette har mødt skepsis fra flere sider.

Ifølge Anette Kusk, der er advokat og partner i Dahl Law, vil arbejdet med sagerne med sikkerhed trække ud.

"Det bliver yderst presset og virker urealistisk at nå sagerne inden for tre år,"  udtalte hun til DR i oktober og begrunder det med, at der er omkring 50 advokater i Danmark, som har erfaring med den type sager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også