To kontorchefer fik underlig fornemmelse efter minkpressemøde

Manglende mediedækning af manglende hjemmel til aflivning af mink undrede to embedsmænd.
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
AF RITZAU

I dagene efter regeringens pressemøde i november sidste år, hvor det blev oplyst, at alle mink skulle aflives, sad der to embedsmænd i Justitsministeriet og undrede sig.

Hvorfor var der ingen, der talte om, at det for nogle minkavlere var frivilligt at aflive deres mink, fordi der ikke var hjemmel til at kræve deres mink aflivet?

Allerede dagen efter pressemødet 4. november stod det klart i blandt andet Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.

Derfor var arbejdet med et hastelovforslag også begyndt. Det vidste de to kontorchefer i Justitsministeriet Mads Møller Langtved og Morten Holland Heide godt.

Men indtil det var vedtaget, var det frivilligt for minkavlere uden for smittezonerne, om de ville aflive deres mink.

Tre dage efter pressemødet var det ikke blevet omtalt i pressen. Det fik de to embedsmænd til at forfatte en mail til Miljø- og Fødevareministeriet, der spurgte, om man nu havde husket at fortælle det videre til minkavlerne.

Det forklarede Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved fredag for Minkkommissionen.

"Inde i det her forløb begynder der er at komme en snigende fornemmelse af, at noget er galt, sagde Morten Holland Heide til kommissionen."

"Det er ikke, fordi vi har nogen konkret viden om, hvad der er blevet sagt til minkavlerne. Vi sidder bare med den der irriterende fornemmelse af, at der er et eller andet galt. Det kommer ligesom snigende."

"Det virkede mærkeligt"

Ifølge Mads Møller Langtved virkede det "mærkeligt", at det ikke var blevet nævnt i pressen, at det for nogle minkavlere altså var frivilligt, om de ville aflive deres mink.

"Der er ikke nogen steder, man kan læse om det. Det er jo en væsentlig oplysning," sagde han.

De to sendte en mail 7. november til to embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet. I den mail stod blandt andet:

"Det er vigtigt, at minkavlerne forud for deres eventuelle beslutning om frivilligt at aflive alle mink får klar besked om, at en pligt til at aflive pt. kun gælder for smittede minkfarme og minkfarme i risikozonerne."

"Minkavlerne bør naturligvis få at vide, at der ikke uden for disse situationer stilles krav om aflivning, idet dette forudsætter, af Folketinget vedtager lovforslaget herom, hvorefter pligten vil gælde fra tidspunktet for lovens ikrafttræden."

Dagen inden havde Fødevarestyrelsen udsendt et brev til minkavlerne, hvori der under en underskriften "Minkfarme uden for zonerne" stod:

"Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt."

8. november kunne de første medier skrive, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Ugen efter måtte Fødevarestyrelsen korrigere det brev, der var sendt ud til minkavlerne, så det afspejlede, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også