Minkkommissionen vil have gendannet stabschefs sms'er i minksag

Formanden for Minkkommissionen oplyser til B.T., at kommissionen ønsker beskeder fra Martin Justesen genskabt.
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
AF RITZAU

Minkkommissionen ønsker, at slettede sms'er fra minksagen skal gendannes.

De slettede sms'er er en korrespondance mellem Statsministeriets stabschef, Martin Justesen, og daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) særlige rådgiver, Søren Andersen.

Det oplyser Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup, til B.T.

Sms-korrespondancen fandt sted 10. november sidste år, hvor regeringen havde beordret alle mink i Danmark aflivet på grund af frygt for smitte med muteret coronavirus.

Der var imidlertid ikke lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, da nogle minkbesætninger befandt sig uden for de såkaldte sikkerhedszoner - altså langt væk fra smittede minkfarme.

Korrespondancen blev slettet fra Martin Justesens mobiltelefon, fordi den ifølge Statsministeriet var sat op til at slette beskeder efter en bestemt periode.

Ifølge B.T ønsker Minkkommissionen at få genskabt sms'er fra perioden 1. september til ultimo december sidste år fra Martin Justesens telefon.

Stabschef i Statsministeriet slettede sms'er i minksag

Minkaflivning udløste sms-krig mellem ministerier 

Minksagen endte med at koste Mogens Jensen posten som fødevareminister, men søgelyset er siden blevet rettet mod regeringens absolutte top, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun skal senere i år afhøres af Minkkommissionen.

Det samme skal Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Nogle af hendes sms-beskeder har allerede været fremlagt for Minkkommissionen.

Sms'er fra Bertelsen viste, at Statsministeriet ønskede, at Mogens Jensen skulle tage ansvaret for, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Hun anklagede i en sms-korrespondance med departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, ministeriet for ikke at ville tage ansvaret på sig.

"I har gemt jer i "regeringen" og ikke erkendt egen fejl i processen. Meget lidt overbevisende det her," skrev Barbara Bertelsen blandt andet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også