Ministre ryger i samråd i sag om ukrainsk ansats tilbagebetaling af løn

Enhedslisten vil indkalde både beskæftigelsesminister og udlændingeminister til samråd om sagen, hvor flere udenlandske fodermestre har betalt dele af sin løn tilbage til arbejdsgiveren.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En sag om udenlandske fodermestre, der har betalt dele af sin løn tilbage til sin arbejdsgiver, betyder nu, at både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er blevet indkaldt til samråd.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Det er Enhedslisten, der står for indkaldelsen, hvor partiets beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez kalder sagen for grotesk, skriver Fagbladet 3F.

"Selvom vi har sat et historisk stort beløb af på finansloven til at bekæmpe social dumping, så rækker det desværre ikke, når vi ser på udfordringerne, og at det er voksende problem. Vi mangler forsat en skarpere indsats på kontrol- og oplysningsområdet. Det her viser tydeligt, at vi er nødt til at træde ind. Social dumping skaber utryghed på hele arbejdsmarkedet," siger Victoria Velasquez til mediet.

Partierne Dansk Folkeparti og Alternativet er ligeledes kritiske over de lønforhold, som nogen udenlandske fodermestre lever under.

En sønderjysk svineproducent har ifølge Fagbladet 3F krævet, at ukrainske ansatte over et længere forløb har tilbagebetalt en del af månedslønnen, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Fagbladet 3F har med skjult kamera optaget en episode, hvor en af de ansatte giver penge til svineproducenten.

Ifølge den 28-årige ukrainske ansatte har han betalt i alt 102.000 kr. til sin arbejdsgiver gennem to og et halvt år, mens en kollega fortæller, at hun har betalt 50.400 kr. tilbage gennem tre år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også