De nuværende regler inden for fødevarers mærkningsordninger så som økologimærket har ikke fulgt med tiden, når vertikale landbrug løbende spirer op i Danmark.

I Nordic Harvest, som pt er landets største vertikale landbrug, er man røget ned mellem to stole, når det kommer til at få blandt andet økologimærket på sine produkter fra etagelandbruget i Høje Taastrup.

"I praksis er udfordringen med Ø-mærket, at incitamentsstrukturen favoriserer eksisterende teknologier og metoder, og dermed bliver en barriere for ny og potentielt mere bæredygtig innovation," siger Anders Riemann, stifter og adm. direktør i Nordic Harvest, til AgriWatch.

Det skyldes blandt andet, at Nordic Harvests produkter ikke bliver produceret i jord.

Problematikken er blevet bemærket på Christiansborg, hvor Ventres Tommy Ahlers og SF's Carl Valentin har taget stolelegen op til debat.

Sidstnævnte har adspurgt fødevareminister omkring rimeligheden af, at vertikale landbrug med de nuværende regler ikke kan få mærkerne.

I et ministersvar erklærer Rasmus Prehn sig enig med sine kolleger på Christiansborg.

"Dette er ikke muligt i dag, da EU’s økologiforordning ikke tillader, at hydrokultur, hvor der ikke dyrkes i jord, kan certificeres. Derfor mener jeg, at Danmark i EU-regi skal arbejde for, at produkter fra vertikale landbrug på sigt kan mærkes som økologiske og bæredygtige," udtalte Rasmus Prehn tidligere på ugen i et ministersvar til SF's Carl Valentin.

Nyt mærke

Anders Riemann kvitterer med en tak for Rasmus Prehns udmelding, men han har alligevel et aber dabei.

"Jeg siger mange tak for støtten, men det er ikke den helt rigtige vej at gå for vertikale landbrug," siger Anders Riemann, der mener, at der er flere punkter, hvorpå fødevareministerens initiativ ikke vil blive en udpræget succes.

For selvom Anders Riemann ville tage imod et økologimærke, da det vil være en statslig blåstempling, signalerer mærket ikke de punkter, som Nordic Harvest vil bryste sig af.

Derfor foreslår Anders Riemann, at der oprettes et mærke for bæredygtighed, der kan påvise fordelene ved fødevarer fra vertikale landbrug.

Stifteren har fulgt debatten i USA, hvor produkter fra vertikale landbrug bliver betegnet som økologisk. Det har vakt debat, da aktørerne inden for branchen mener, at økologimærket udvander de andre fordele ved produktionsformen.

"Vi betragter vores produktion, som noget der passer bedre ind i en form for bæredygtighedsmærke. Det er næste skridt efter økologi, hvor man producerer uden pesticider og ikke udleder noget til vandløb eller udleder CO2," siger Anders Riemann.

Lang proces

Derudover frygter Anders Riemann, at processen om at indlemme vertikale landbrug i den økologiske mærkningsordning vil trække i langdrag.

Gennem det seneste år har han fulgt arbejdet med EU's økologiforordning, hvor et møde med flere embedsmænd fandt sted om, hvorvidt drivhuses fødevarer kunne kaldes økologisk.

EU har dog efter sigende fortrudt situationen og vil igen have potteplanterne fra drivhusene ned i jorden, før det kan kaldes økologi.

"Hvis man sætter alle kræfter ind, vil det tage mindst fem år. Jeg tror mere, at Danmark skulle køre sit eget løb og lave et bærdygtighedsmærke. Vi har alle mulige andre mærker i Danmark, som man ikke har i EU," siger Anders Riemann og fortsætter:

"Det vil give en form for tryghed, at det, vi siger, også bliver kontrolleret af myndighederne. Fødevarekontrollen laver kun den kontrol, som de plejer at lave, og kontrollerer ikke, om vi overholder de krav, som vi selv informerer om."

Nordic Harvest blev stiftet i 2015 og har en ambition om at producere 1000 ton krydderurter om året på produktionen i Høje Taastrup.