Statsminister gør op med udskældt klima-hockeystav

Mette Frederiksen siger i tale, at idéen om, at voldsom teknologisk udvikling vil sikre klimamål, er død.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i sin tale til Folketingets afslutningsdebat, at "hockeystaven" er knækket, når det kommer til indsatsen for at nå Danmarks klimamål for 2030.

"Hockeystaven" er et meget udskældt begreb, som specielt klimaminister Dan Jørgensen (S) har brugt om, hvordan Danmark skal nå målet om at reducere sin CO2-udledning med 70 procent i 2030.

Her kan man tro på, at teknologisk udvikling vil øge klimareduktionerne eksponentiel, og at reduktionskurven dermed vil ligne en "hockeystav". Det er dog blevet kritiseret for at være en undskyldning for ikke at gøre meget med det samme.

"Her kun et år efter, at vi vedtog klimaloven, har vi allerede truffet beslutninger, som sammen med landbrugsudspillet og erhvervslivets beslutninger bringer os næsten halvdelen af vejen."

"Og oven i det har vi har indgået en ambitiøs aftale om et mål i 2025. Hvis der nogensinde var en hockeystav, så kan vi vist nu konstatere, at den er knækket," siger statsministeren.

Udtalelsen udløser ros fra blandt andre klimaordfører for SF, Signe Munk, der på Twitter skriver:

"Efter et år med store diskussioner om hockeystav i klimapolitikken, så er det skønt at også regeringen har lagt den på hylden!"

"Tak til statsministeren for stå ved, at hockeystaven er knækket. Nu skal der mere klimahandling til!"

Fra De Radikales Kristian Hegaard er der dog skepsis over for, hvor alvorligt regeringen mener hockeystavens knæk.

"Hockeystaven er bestemt ikke knækket. Tværtimod. Vi er stadig på vej mod strafboks for klimanøl," skriver han på Twitter.

Heller ikke Alternativets ene mandat på tinge, Torsten Gejl, er overbevist:

"Her til afslutningsdebatten mener statsministeren, at det går rigtigt godt med at nå 70 procents målsætningen."

"Udenfor Borgen sultestrejker og demonstrerer Den Grønne Studenterbevægelse."

"Der har aldrig været så langt mellem den politiske boble og virkeligheden," skriver han på Twitter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også