Minister retter skarp kritik mod udenlandske ansattes boligforhold

Boligminister Kaare Dybvad er rystet overover forholdene, som fire ukrainske landbrugsarbejdere lever under.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Synet af fire ukraineres bopæl i en stald på godset Sonnerupgaard har vakt forargelse hos landets boligminister Kaare Dybvad (S).

Ministeren besøgte i den seneste uge ukrainerne, der påstår, at de er ansat hos svineproducenten Peter Kjær Knudsen, som dog afviser at have kendskab til de fire arbejdstagere, skriver A4 Arbejdsliv.

"Der er arbejdsgivere, som ikke overholder den lov, vi har lavet, og de forpligtelser, de har overfor deres udenlandske ansatte," siger boligminister Kaare Dybvad til mediet.

1. februar kom der skærpede krav på området, der skal sikre, at arbejdsgivere tilbyder deres medarbejdere boligforhold af en vis kvalitet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har over for mediet varslet, at der vil komme stramninger på området.

I en anden artikel fra mediet afviser Peter Kjær Knudsen, at de fire ukrainere er ansat hos ham.

"Det har jeg ikke noget med at gøre," siger Peter Kjær Knudsen til mediet.

Også Peter Kjær Knudsens søn Anders Kjær Knudsen afviser kendskabet til ukrainerne i godsets lade.

"Jeg har nogle turister, der bor på Sonnerupgaard, men jeg har ikke nogen håndværkere boende," siger Anders Kjær Knudsen til A4 Arbejdsliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også