Fødevareministeriet får to nye kontorchefer

Rasmus Prehns ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået to nye kontorchefer.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Magnus Ulveman og Morten Holm-Hemmingsen er ifølge en pressemeddelelse blevet udpeget til at være de to kommende kontorchefer med ansvar for ministeriets Policy- og Ministersekretariatet.

Fra 1. maj skal Magnus Ulveman være sekretariatets kontorchef med ansvar for presse og kommunikation. Han har siden marts sidste år været udviklingsministerens pressechef, og inden da var han pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet.

"Fødevareministeriet er centralt placeret i forhold til nogle af vores største udfordringer, der involverer betydelige politiske og økonomiske interesser. Ministeriet skal i den kommende tid finde løsninger på den grønne omstilling af landbruget, brexit og meget andet," udtaler Magnus Ulveman i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Morten Holm-Hemmingsen har ifølge meddelelsen været konstitueret kontorchef for opgaverne med ministerbetjening og policy siden 1. februar i år.

Ansættelserne følger i halen på den mink-sag, der i efteråret kostede daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) posten.

Rasmus Prehn (S) overtog efterfølgende jobbet som fødevareminister.

I sidste måned stoppede pressechef Bjarke Kamstrup i sit job for fødevareministeren på Slotsholmen, og erstattede det med et job i slagterikoncernen Danish Crown.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FødevareWatch.)

Danish Crown snupper pressechef for landbrugsminister 

Fødevareminister igangsætter landbrugssamarbejde om klimaløsninger med Holland

Landbrugsminister indleder klimaforhandlinger torsdag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også