Regeringen vil udfase buræg

Landbrugsminister Rasmus Prehn vil gå i dialog med branchen om en udfasning af buræg i Danmark. Dyrevelfærden skal være langt bedre, mener ministeren.
Foto: Sofia Busk/INDBLIK
Foto: Sofia Busk/INDBLIK

Buræg skal snart være fortid.

Det mener landbrugsminister Rasmus Prehn (S), der nu vil gå i dialog med ægproducenterne og branchen generelt om en udfasning af produktionsformen.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

"Dyrevelfærden skal løftes, så hønerne kan støvbade og få basket mere med vingerne, men det skal ske i et tempo, hvor landmændene kan følge med og omstille sig, hvis det er det, de ønsker," siger Rasmus Prehn og fortsætter:

"Forbrugerne er i den grad gået forrest på den her dagsorden, og den bakker jeg op om som minister. Men det skal ske i dialog med erhvervet."

Enhedslisten har tidligere foreslået en udfasning af buræg med effekt fra udgangen af 2022.

Dette forslag vil regeringen dog ikke stemme for, da udfasningsperioden er for kort ifølge dem.

Omkring 10 pct. af solgte æg i Danmark er buræg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også