Blå blok indrykker avisannonce med krav om minkkommission

Blå partier understreger krav om en kommissionsundersøgelse af regeringens minkhåndtering i fælles annonce.
"Vi håber at tale til de partier, som skal bruges for at danne et flertal for at lave en kommissionsundersøgelse," siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, om annoncen. | Foto: Mads Claus Rasmussen
"Vi håber at tale til de partier, som skal bruges for at danne et flertal for at lave en kommissionsundersøgelse," siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, om annoncen. | Foto: Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU

S-regeringens håndtering af minksagen er ifølge blå blok den "største demokratiske skandale i nyere danmarkshistorie".

Det skriver Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance i en fælles annonce, som de har indrykket i en række danske aviser lørdag.

Her gentager de blå partier deres krav om en undersøgelseskommission i sagen om aflivningen af alle danske mink.

"Desværre er regeringen parat til at lukke øjnene for skandalen. Det kan Danmark ikke være tjent med," skriver partilederne i annoncen.

Ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skal sagen undersøges i bund.

"Vi håber at tale til de partier, som skal bruges for at danne et flertal for at lave en kommissionsundersøgelse."

"Vi synes, at måden at reagere på fra regeringens side er så ved siden af almindelig god, demokratisk praksis, så der er brug for at få undersøgt det ordentligt," siger han.

Annoncen fra blå blok. | Foto: Annonce
Annoncen fra blå blok. | Foto: Annonce

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at regeringens håndtering af minksagen skal kulegraves. Men de er uenige om hvordan.

Her er De Radikales mandater helt afgørende.

De Radikale har foreslået en helt ny type undersøgelse. De vil nedsætte et granskningsudvalg, der kan lave en parlamentarisk undersøgelse, som kan spørge både politikere og embedsfolk under vidneansvar.

Spændende model, siger Jakob Ellemann-Jensen, men ikke et værktøj, man kender godt nok.

"Vi rækker ned i værktøjskassen for at se, hvad vi har i forvejen. Vi vil have en undersøgelse, hvor retssikkerheden er i top."

Samme budskab lyder fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som kalder en en kommissionsundersøgelse "den rene vare".

Ifølge ham skal annoncen både tale til partierne, men også til borgerne.

"Jeg tror, det er vigtigt, at befolkningen ved, at hvis de tror, at der snart kommer en undersøgelse, hvor en dommer kan sidde for bordenden, mens embedsmænd og politikere bliver afhørt, så tyder det ikke på det. Og det er en kæmpe skandale," siger han.

Kristian Thulesen Dahl, der er formand for Dansk Folkeparti, understreger i en skriftlig kommentar, at en kommission er den eneste vej at gå.

"De borgerlige partier skal gøre det klart, at hvis ikke et flertal nedsætter kommissionen nu, vil det ske, hvis flertallet skifter efter næste folketingsvalg."

Mink-kompensation kan meget vel ende i retten

Ekspertgruppe blev først spurgt til råds efter minkordre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også